Erklæring i forbindelse med omdeling af reklame for ulovlig drengeomskæring

Sidste år blev en læge fradømt retten til at omskære drenge, fordi han havde foretaget drengeomskæringer under ulovlige forhold. I den seneste tid er der blevet omdelt reklameflyers med denne læges navn og tilbud om drengeomskæring i Aarhus Vest.

CircumInfo.dk tager på det skarpeste afstand fra ulovlig og uautoriseret drengeomskæring. Indgrebet bør altid udføres under overholdelse af gældende dansk lov på området. Indgrebet bør udelukkende finde sted under ordnede og hygiejniske forhold, og det skal naturligvis udføres eller overses af en læge med dansk autorisation, som har den relevante træning og erfaring samt udviser god lægeskik.

Når drengeomskæring udføres korrekt, er risikoen for komplikationer minimal. Uautoriserede indgreb øger risikoen for komplikationer. CircumInfo.dk opfordrer derfor til, at forældre, der ønsker deres søn omskåret, sikrer sig, at indgrebet forgår i fuld overensstemmelse med gældende dansk lov. Dansk lov angiver blandt andet, hvordan indgrebet skal udføres, at det skal foregå under bedøvelse, og at der skal føres journal.

Lovgrundlaget kan ses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162591

Sundhedsstyrelsens notat om drengeomskæring (2013) kan læses her: http://www.sst.dk/~/media/92A1A9B3C9E34F22A855659470CD81FE.ashx

Reklamer

Statsansat forsker blokerer kritik

Læge Morten Frisch, som er ansat på Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, spredte fake news på Facebook og blev tvunget til at undskylde. Kort efter blokerede han en række sundhedsforskere, journalister og andre intaktivist-kritiske debattører, der i den senere tid har rejst kritik af hans påstande og metoder.

Sagen begyndte med, at læge Morten Frisch på sin egen Facebook-væg postede et billede af Marianne Jelved ved siden af en grædende dreng. I det tilhørende opslag påstod Morten Frisch, at Marianne Jelved på et debatmøde på Folkemødet 2017 havde sagt, at et forbud mod drengeomskæring ville være i modstrid med både religions- og ytringsfriheden.

Dette Facebook-opslag fik i løbet af et par dage ca. 500 likes og blev delt over 60 gange. En af disse delinger var på Facebook-gruppen Radikal Debat, en debatgruppe for personer med tilknytning til Radikale Venstre.

Efter en intens debat i Radikal Debat-gruppen blev en lydoptagelse fra det pågældende debatmøde fremlagt. Det fremgår af optagelsen, at ingen af paneldeltagerne på noget tidspunkt nævnte eller overhovedet hentydede til drengeomskæring, sådan som Morten Frisch påstod og hårdnakket fastholdt i debatten.

Det stod således klart, at Morten Frischs påstand om, at Marianne Jelved havde udtalt sig om dette emne, ikke havde hold i virkeligheden. Morten Frisch valgte efterfølgende (21. juni 2017) at undskylde over for Marianne Jelved, og hele den ellers særdeles interessante debattråd forsvandt kort efter fra Radikal Debat-gruppen.

Hvordan reagerer en statsansat forsker og adjungeret universitetsprofessor, når hans holdninger mødes med fuldt berettiget kritik, og hans påstande afsløres som usande?

Mindre end tre døgn efter at have undskyldt over for Marianne Jelved, valgte Morten Frisch at blokere en lang række intaktivist-kritiske debattører, primært sundhedsforskere og journalister, på Facebook. Det betyder, at de pågældende ikke kan læse, hvad Morten Frisch skriver på Facebook, hverken på hans egen Facebook-væg eller i andre fora på Facebook. Morten Frisch får dermed frit løb til at fremføre sine postulater om drengeomskæring på Facebook, idet han afskærer sine kritikere fra at komme til orde i debatten og tilbagevise hans påstande.

Morten Frisch har adskillige gange påstået, at han ønsker debat. Det er let at påstå, så længe ”debatten” består i, at Morten Frisch næsten dagligt poster stærkt nedladende opslag om danske minoriteter og igen og igen lægger Facebook-væg til racistiske og antisemitiske udfald.

Men piben får åbenbart en anden lyd, når kritikken begynder at gøre ondt, og de udokumenterede påstande og usandheder bliver afsløret. Morten Frisch ønsker at sprede intaktivistisk propaganda uden at blive konfronteret med noget så besværligt som god debatskik, sandfærdighed og videnskabelig redelighed. Det er fuldt forståeligt, sagen taget i betragtning, men er det en statsansat forsker værdigt?

Hvor intaktivismen går ind…

Da Dansk Sygeplejeråd (DSR) i marts 2017 offentliggjorde et nyt holdningspapir vedrørende ikke-medicinsk drengeomskæring, henvendte foreningen CircumInfo.dk sig og bad om et møde for at høre mere om DSR’s holdning og fremlægge vores syn på sagen. DSR ønskede ikke at mødes med os. I svaret på mødeanmodningen skrev næstformand Anni Pilgaard blandt andet: “DSR er vidende om data omkring dette emne og vores holdning er taget ud fra mange aspekter, herunder etik.”
Efterfølgende skrev vi nedenstående beskrivelse af forløbet, som vi opfatter det. Dette er sendt til DSR med opfordring til at kommentere og gå i dialog, men DSR har desværre valgt ikke at svare på henvendelsen.

Fra 2014 og indtil marts 2017 havde Dansk Sygeplejeråd (DSR) en holdning til ikke-medicinsk drengeomskæring, der var indsigtsfuld og velafbalanceret. DSR’s holdningspapir fra 2014, som kan læses i sin helhed nedenfor, blev udarbejdet af DSR’s Sygeplejeetisk Råd i 2014 i forlængelse af Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge fra 2013 og i lyset af den vedholdende debat om emnet.

Holdningspapiret fra 2014 bærer præg af, at de pågældende, der har udformet det, har sat sig grundigt ind i emnets kompleksitet. Udgangspunktet er de bærende principper inden for sygepleje og sundhedsfremme, og man har tydeligvis reflekteret over og anerkender de forskellige holdninger til emnet. Fordele og ulemper opridses, og tanken om et eventuelt forbud tænkes til ende med overvejelser af, hvad konsekvenserne af et forbud mod drengeomskæring kan blive.

DSR’s nye udmelding fra marts 2017 kommer i modsætning til den tidligere ikke fra DSR’s Sygeplejeetisk Råd, men er vedtaget i Hovedbestyrelsen. Den nye udmelding lægger sig særdeles tæt op ad Lægeforeningens udmelding på området fra december 2016.

Men hvordan er det gået til, at et spørgsmål, der tidligere lå i et specialiseret etisk udvalg (ligesom i Lægeforeningen) pludselig bliver overrulet af en hovedbestyrelse? Det får man et lille indblik i, når man ser, hvordan processen og den interne og eksterne pression over for Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse er foregået:

17457667_10155276670304916_731473963932690559_n (1)

Som det fremgår af ovenstående screenshot, er det en lille gruppe kredsbestyrelsesmedlemmer i DSR, der godt hjulpet på vej af Intact Denmark og Morten Frisch har lobbyet for ændringen.

Men hvor Lægeforeningens Etiske Udvalg i det mindste har rygrad nok til at melde klart ud, at man trods den kritiske holdning til ikke-medicinsk drengeomskæring ikke anbefaler et forbud, fordi ”det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne af et forbud” ( https://beggesider.files.wordpress.com/2017/01/ugeskriftet-dk.pdf ), så putter sygeplejerskerne sig og udtrykker ikke klart, om man anbefaler et forbud eller ej.

Næstformand i DSR, Anni Pilgaard udtaler, at ”Spørgsmålet om omskæring kan ikke overlades til et barns forældre, fordi der er tale om et indgreb, der ikke kan gøres om, som både er smertefuldt og som ethvert andet kirurgisk indgreb, indebærer risiko for komplikationer.”

Denne udtalelse kan tyde på, at DSR går ind for et forbud og dermed en kriminalisering af forældre. Men direkte adspurgt om dette kardinalpunkt – anbefaler man et forbud eller ej? – undlader DSR at svare.

Tilbageholdenheden kan kun undre, for hvis man vedtog ændringen, fordi man faktisk ønsker et forbud på området, hvorfor så ikke melde klart ud? Hvis man på den anden side ikke anbefaler et forbud, bør DSR’s ledelse gøre sig klart, at det nye holdningspapir bliver udlagt som en anbefaling af et forbud af intaktivister og fremført som sådan i intaktivistisk propaganda over for befolkning og politikere. Det er måske ikke så heldigt, hvis man faktisk – ligesom Lægeforeningen – mener, at et forbud kan få negative konsekvenser.

Meget tyder på, at Dansk Sygeplejeråd, ligesom det er sket med en række andre sundhedsfaglige organisationer i de seneste år, har ladet sig forlede til at indtage en holdning til drengeomskæring, som ikke holder vand, hverken sundhedsfagligt eller etisk, men som en lille gruppe stærkt engagerede intaktivister har agiteret intenst for.

Man skal næppe forvente, at DSR trækker det nye holdningspapir tilbage og vender tilbage til det tidligere. Dertil er det interne pres nok for stort og den intaktivistiske propaganda for besnærende. Desuden ville ansigtstabet for de involverede være massivt.

Men man må forvente, at DSR som ansvarlig organisation venligt adspurgt er i stand til og villig til at udlægge sin egen tekst, så det bliver helt klart for alle, præcis hvor organisationen står i spørgsmålet om et forbud. For det forholder sig vel ikke sådan, at man ikke har overvejet spørgsmålet og konsekvenserne til bunds?

Læs mere om de sandsynlige konsekvenser af et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring her

Dansk Sygeplejeråds holdningspapir 2014-2017 kan læses i sin helhed herunder og hentes som pdf-fil her 


Nedenstående er den fulde og uændrede ordlyd af DSR’s Etisk Udvalgs notat vedrørende drengeomskæring, der blev udfærdiget i 2014. Nedenstående blev erstattet af en ny holdning (læs ovenfor) i marts 2017.

Notat vedrørende omskæring af drenge uden medicinsk indikation (dateret 14. februar 2014)

Baggrund:
Der har været flere indlæg vedrørende omskæring af drenge i medierne den seneste tid, og der er rettet flere henvendelser til Sygeplejeetisk Råd vedrørende omskæring af drenge. Sygeplejeetisk Råd har blandt andet derfor drøftet aspekter vedrørende omskæring af drenge, og der gøres i det følgende rede for rådets overvejelser:

Hvad ved vi:
Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2013 et notat vedrørende omskæring af drenge[1], hvori der blandt andet står:

Omskæringen kan være medicinsk eller kulturelt/religiøst begrundet. Cirka en tredjedel af mænd verden over er omskåret. Efter Sundhedsstyrelsens oplysninger er rituel omskæring ikke forbudt ved lov i nogen lande.
I Danmark registrerer man ikke et barns religiøse tilhørsforhold, når det fødes. Der findes heller ikke en selvstændig registrering af, hvor mange rituelle drengeomskæringer der foretages i Danmark. Der foreligger derfor ikke data for, hvor mange drengebørn der får foretaget rituel omskæring i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsens skøn, at antallet af rituelle omskæringer om året i Danmark ligger mellem 1000 – 2000.

Sundhedsstyrelsen modtager et par henvendelser årligt grundet mulige komplikationer til omskæring, eller at disse ikke er udført korrekt. Patientombuddet har fra 2003-2010 behandlet 20 klager over rituel omskæring. I 11 sager er der udtalt kritik; disse sager lå før Sundhedsstyrelsens vejledning i 2005. I de restende 9 sager, efter 2005, har Patientombuddet ikke udtalt kritik af lægernes faglige virke. Patientforsikringen har de sidste 17 år fået 14 anmeldelser vedrørende rituelle omskæringer af drenge, hvoraf ingen har ført til udbetaling af erstatning.

Der har fra flere sider været rejst bekymring for seksualiteten hos den voksne mand som følge af omskæring. Selv om nogle studier tyder på, at omskæring senere hen kan føre til psykologiske og seksuelle problemer, mangler der fortsat studier over langtidseffekten af omskæring på voksne mænd, herunder på deres seksualitet.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.

Det er videre Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det ud fra et sundhedsfaglig, patientsikkerhedsmæssig synspunkt kan være en fordel, at drengebørn omskæres så tidligt som muligt, da indgrebet er mindre og giver færre umiddelbare komplikationer, når det foretages i de første uger af barnets levetid.
Komplikationer til indgrebet er få. Ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger, har der ikke været alvorlige komplikationer ved rituelle drengeomskæringer foretaget af læger i Danmark. Da der er dokumenteret flere komplikationer, jo ældre barnet er, kan man overveje at stille krav om, at drengebørn, der skal omskæres ud over de første leveuger, får indgrebet foretaget på en lægeklinik eller på sygehus.

Endelig finder Sundhedsstyrelsen, at det fortsat skal være forbeholdt læger at udføre indgrebet under overholdelse af styrelsens vejledning om omskæring af drengebørn.

I Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2014[2] om omskæring af drenge fremgår det:

Omskæringer på drengebørn giver færre umiddelbare komplikationer, når det foretages i de første uger af barnets levetid. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, ud fra et sundhedsfagligt og patientsikkerhedsmæssig synspunkt, at børn, der er ældre end to måneder, får indgrebet foretaget på et lægeligt behandlingssted, hvor der kan iagttages sædvanelige praktiske og hygiejniske forhold.

Omskæring af drenge under 15 år må ikke udføres, uden at der foreligger et informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Hvis der er tale om fælles forældremyndighed, skal begge parter informeres og give samtykke til indgrebets udførelse. En ung, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til omskæring. I det omfang, et barn under 15 år er i stand til at forstå situationen, skal barnet informeres og inddrages i beslutningsprocessen vedr. indgrebet. Barnets tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.

Refleksioner vedrørende den beskrevne viden:
Sygeplejeetisk Råd hæfter sig specielt ved vejledningens beskrivelse af forholdene vedrørende komplikationer, som er færre inden for de to første uger af drengens liv. Derefter anbefaler Sundhedsstyrelsen, at drenge over to måneder får foretaget indgrebet på et lægeligt behandlingssted under praktiske og hygiejniske forhold.
Det er ikke umiddelbart synligt, hvordan disse tidsfastsættelser er fremkommet, og om der herved gives en legitim mulighed for omskæring af drenge indtil 2-måneders alderen af religiøse og kulturelle årsager.

Diskussion af forholdene vedrørende omskæring af drenge uden medicinsk indikation:
Rådet har konstateret, at det er et uhyre svært spørgsmål at behandle, så der fremkommer et entydigt svar på spørgsmålet om rituel omskæring af drenge. I dette notat er begrebet ”rituel omskæring” udtryk for omskæring, der foretages uden der foreligger medicinsk indikation, og der er således ingen værdiladning i begrebet rituel omskæring i denne sammenhæng.

Traditionelt har det danske sundhedsvæsen ikke udført operationer, der ikke var medicinsk indikeret. Det har været en del af den danske kultur med princippet om respekt for det enkelte individ og om ikke-skadevoldende adfærd over for patienter. Der er ikke tradition for at fjerne sundt væv. Det kan på denne baggrund synes åbenlyst, at rituel omskæring af drenge ikke bør finde sted.

Over for dette står samtidens forståelse for og søgen efter blandt andet retfærdighed og begrundelser for religiøse handlinger, hvilket har fremmet diskussionen af, hvorvidt det skal være legalt eller forbudt at fjerne drenges forhud.
I forhold til religiøs eller kulturel opfattelse af rituel omskæring af drenge er vi som sygeplejersker forpligtet til at respektere andres religiøse eller kulturelle overbevisninger. Herved opstår det komplekse krydsfelt for sygeplejersker, og gennem en analyse i forhold til de grundlæggende sygeplejeetiske retningslinjer, som de er foreslået i den revidere udgave må vi konstatere, at der ikke findes et rungende klart ja eller nej til rituel omskæring af drenge.

Analyse af rituel omskæring i forhold til grundlæggende sygeplejeetiske retningslinjer:
I det følgende tillader jeg mig at opstille de grundlæggende etiske principper og behandle pro et contra i et forældreperspektiv i forhold til rituel omskæring for at synliggøre kompleksiteten:

Pro rituel omskæring Grundlæggende etiske principper Contra rituel omskæring
Her er der tale om forældrenes valg, indtil drengen er 15 år.

Forældrene kan beslutte rituel omskæring grundet religiøs eller kulturel overbevisning og eventuel frygt for udelukkelse af et fællesskab, hvis man bryder den religiøse eller kulturelle tradition for rituel omskæring.

Respekt for selvbestemmelse, det vil sige, at den enkelte patient – såfremt det er muligt – bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. Her er der tale om forældrenes valg, indtil drengen er 15 år.

Forældrene kan beslutte sig for at udsætte en endelig stillingtagen til rituel omskæring og overlade endelig stillingtagen til drengen selv.
Herved kan forældrene udsætte drengen og sig selv for udelukkelse af et fællesskab, hvis man bryder den religiøse eller kulturelle tradition for rituel omskæring.

Forældre vil altid deres børn det bedste og her er der tale om forældrenes ønske om, at drengen skal være et værdigt medlem af en bestemt religiøs eller kulturel gruppe. Anerkendelse af værdighed, det vil sige, at den enkelte patient anses som uerstattelig og som et uendeligt værdifuldt menneske. Forældre vil altid deres børn det bedste, og derfor vælger forældrene at drengen ikke skal omskæres.
Forældrene sætter drengens integritet højt med den forudsætning, at drengen vil være en del af den samme religion eller kultur som forældrene er. Dermed beskyttes deres værdier og mål i livet. Hensyn til integritet, det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres. Forældrene sætter drengens integritet højt og afventer drengens opvækst, så han selv kan tage stilling til egne værdier og mål i livet.
Forældrene vil beskytte drengen mod udstødelse eller at være anderledes i forhold til den gruppe, drengen er en del af og skal vokse op i. Omhu for det sårbare, det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg Forældrene vil beskytte drengen mod udstødelse eller at være anderledes i forhold til den gruppe, drengen er en del af og skal vokse op i.

Det ses tydeligt af gennemgangen, at forældre træffer valg for deres drenge med udgangspunktet at gøre det, der er bedst for drengen i den familiære sammenhæng.

Efter at have set på de grundlæggende sygeplejeetiske principper i et forældreperspektiv, er det nu tiden at se på de samme principper i et sygeplejeetisk perspektiv ved at gennemgå sygeplejerskens refleksioner, der kan opstå:

Respekt for selvbestemmelse, det vil sige, at den enkelte patient – såfremt det er muligt – bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg.
Sygeplejersken skal i alle forhold sørge for en fyldestgørende information til forældrene og her i forhold til rituel omskæring. Herefter er det forældrene, der vælger på drengens vegne, og det er sygeplejerskens opgave at støtte forældrene, når de har truffet et valg på et oplyst grundlag.
Hvis sygeplejersken forsøger at overtale forældrene til at fravælge rituel omskæring, kan der være tale om manglende respekt for andres overbevisning og religiøsitet.

Hensyn til integritet, det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres.
Her er det igen sygeplejersken opgave at give forældrene en fyldestgørende information om forholdene ved ritual omskæring. Når forældrene har truffet deres valg, er det sygeplejerskens opgave at støtte forældrene i deres valg.

Omhu for det sårbare, det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg
Også her har sygeplejersken en opgave i at give forældrene en fyldestgørende information om forholdene ved ritual omskæring. Når forældrene har truffet deres valg, er det sygeplejerskens opgave at støtte forældrene i deres valg.
I forhold til omhu for det sårbare liv kommer sygeplejersken meget nemt til at tænke i barnets perspektiv, hvor der i den danske kultur og sygeplejeprofession er tradition for at anvende det ikke skadevoldende princip og dermed afvente drengens opvækst, så han får mulighed for selv at beslutte, om han vil omskæres.

Og hvilken konklusion er Sygeplejeetisk Råd så kommet frem til?
Som det blev afsløret i indledningen er der her tale om et yderst komplekst spørgsmål, hvor der ikke kan gives et entydigt svar på spørgsmålet om rituel omskæring af drenge.

I alle disse forhold har sygeplejersken en forpligtelse til at give forældrene en fyldestgørende information om forholdene ved ritual omskæring. Når forældrene har truffet deres valg, er det sygeplejerskens opgave at støtte forældrene i deres valg.
Det kan være en udfordring for sygeplejersken at skulle rumme forældres valg, som sygeplejersken ikke er enig i af personlige årsager, men det er ikke desto mindre her, sygeplejersken skal vise sin professionalisme i forhold til forældrenes valg i den aktuelle situation.

Såfremt det antages, at rituel omskæring af drenge forbydes i Danmark, så kan det være en overvejelse værd, hvad der så vil ske. Dybest set vil gruppers udøvelse af deres religion blive gjort strafbar. Måske vil der ske en nedgang i antallet af rituelle omskæringer, men det vil næppe blive afskaffet – og man kan spørge sig selv, hvilken moralsk ret et sådant forbud vil have.

GBT

[1] http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/06jun/OmskaeringDrenge.pdf

[2] http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/20c30410-d86d-4c05-8ad4-e682323f1c1e/H%C3%B8ringsudgave%2009122013-Vejledning%20om%20omsk%C3%A6ring%20af%20drenge.pdf

Etnisk-religiøs profilering af forskere i omskæringsdebatten

19. marts 2017 havde Retten til Forskellighed – CircumInfo nedenstående debatindlæg i BT.  Baggrunden for indlægget er den debat, der udspillede sig i sidste halvdel af 2016, hvor overlæge Morten Frisch i flere forskellige sammenhænge forlangte, at forskere, der beskæftiger sig med omskæring, skal deklarere deres etniske og religiøse baggrund.


Overlægens ubehagelige tone

I debatten om drengeomskæring i BT påstår overlæge Morten Frisch i sit svar til Adam Holm, at Holm trækker racismekortet. Men hvis man gider gøre sig den ulejlighed at læse Adam Holms indlæg, vil man se, at Holm på intet tidspunkt beskylder omskæringsmodstandere for at have racistiske motiver.

Til gengæld er det ironisk, at Morten Frisch åbenbart føler sig ramt på netop dét punkt, da han selv flere gange har udtalt sig på en måde, der kan tolkes som udtryk for racisme.

I forbindelse med en forskningsartikel om drengeomskæring i Ugeskrift for Læger/Danish Medical Journal i juni 2016 beskrev Morten Frisch artiklens hovedforfatter som ”jødisk forsker” og ”dansk-jødisk læge” og en af Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktører som ”en redaktør med et omskæringskulturelt klingende navn”. Formålet var tydeligvis at så tvivl om forskerens og redaktørens redelighed og faglige kompetence.

Ugeskrift for Lægers samlede videnskabelige redaktion svarede i en leder, hvor de tog skarp afstand fra den ubehagelige debattone og brugen af etnisk profilering af forskere, som man er uenig med.

I debatten har Morten Frisch desuden ved flere lejligheder beskrevet forskere, der er uenige i hans syn på drengeomskæring, som blandt andet ”omskæringsreligiøs forsker”, ”kulturjødisk universitetslektor”, ”en mandlig reservelæge med samme fornavn som islams profet” og ”jødisk læge”.

Morten Frisch er så vidt vi ved den første læge i Danmark siden 1930’erne, der benytter etnisk-religiøs profilering af forskere, fordi han er uenig i deres forskningsresultater. At Morten Frisch omgiver sig med en skare stærkt loyale, aggressive og ukritiske tilhængere, der er blinde for dette, gør kun hele miseren endnu mere skræmmende.


Denne pdf-fil (Indlæg i debatten om profilering af forskere) indeholder de centrale indlæg i debatten i aviser og ikke mindst lægefaglige tidsskrifter.

Dertil foregik en stor del af debatten om etnisk-religiøs profilering på Facebook. Beskrivelse af hele forløbet, incl. screenshots fra Facebook, kan findes på denne anonyme hjemmeside:
https://exitdk.wordpress.com/indlaeg-om-joeder-og-drengeomskaering/morten-frisch-og-de-religioes-etniske-interessekonflikter/

Intaktivisme – et studie i goysplaining

Begrebet ”mansplaining” har gået sin sejrsgang og er blevet optaget i en lang række sprog som udtryk for (nogle) mænds tendens til på nedladende og/eller bedrevidende vis at forsøge at belære kvinder om, hvordan alt det der med kønsroller, ligestilling og kvinders generelle livsvilkår hænger sammen.

I en artikel i Kommunikationsforum opsummeres betydningen af mansplaining således: ”Når en mand forklarer en kvinde, hvordan hun skal gøre noget, hun allerede ved, hvordan man gør. Eller siger, hun tager fejl, når hun har ret, eller forklarer hende forskellige ting med mere eller mindre korrekte “fakta” om et emne, som hun ved mere om end ham.”

I USA findes en lang række splaining-begreber, blandt andet white-splaining, pet-splaining og senest Bernie-splaining. Og så er der goy-splaining. Goy betyder ikke-jøde, og begrebet dækker over det, der sker, når en ikke-jøde (eller en jøde, der har vendt jødedommen ryggen) vil forklare jøder, hvad jødedom i virkeligheden er for en størrelse, og hvordan man er jøde på den rigtige måde.

Som pendant til definitionen af mansplaining ville definitionen af goysplaining lyde således: ”Når en ikke-jøde forklarer en jøde, hvordan jøden skal gøre noget, som vedkommende allerede ved, hvordan man gør. Eller siger, jøden tager fejl, når vedkommende har ret, eller forklarer jøden forskellige ting med mere eller mindre korrekte “fakta” om et emne, som jøden ved mere om end ikke-jøden.”

Omskæringsdebatten, som den har formet sig i Danmark de seneste ca. tre år, leverer et overflødighedshorn af eksempler på goysplaining. Det er blandt andet den intaktivistiske idé om, at Brit Milah (omskæringsritualet) med et snuptag kan erstattes med Brit Shalom, der giver anledning til goysplaining.

Til dette vil nogle muligvis indvende, at der findes jøder blandt fremtrædende intaktivister. Men hvis man ser nærmere efter, vil man opdage, at de pågældende, der ganske rigtigt har jødisk baggrund, i deres voksenliv er konverteret til andre religioner eller har lagt klar afstand til jødisk religion, tradition og kultur generelt. Så faktisk understreger det bare pointen om udenforstående, der omtaler og forsøger af udlægge en tradition, som ikke omfatter dem selv.

Brit Milah er omskæringsritualet, der påbydes jøder i Biblen, og som har været praktiseret af jøder alle de steder, de har levet, i flere tusinde år.

Brit Shalom beskrives som et indvielsesritual, der ikke omfatter omskæring, men hvor barnet bydes velkommen med bøn, sang og velsignelser. Dette lyder umiddelbart besnærende i mange danske ører, fordi det er sådan, man udfører ritualer i den protestantiske kirke. Man tror, man beder, og man besynger, og selve det religiøse, følelsen og ”magien”, foregår i en indre, åndelig og symbolsk dimension. Kroppen inddrages stort set ikke. Hvis det er denne trosbaserede, symbolske tradition og religiøse praksis, man er opvokset med, føles det rigtigt og naturligt at dyrke sin religion på den måde.

Problemet er bare, at mange andre religioner end den protestantiske kristendom ud over tro og åndelighed også har en langt mere konkret og fysisk dimension. Man kan ikke adskille religiøsiteten fra kroppen, det kropslige udtryk og de konkrete daglige aktiviteter og gøremål. For mange moderne vestlige kristne, kulturkristne eller for ateister, der afviser ethvert udtryk for religiøsitet som illegitim overtro, virker fysiske udtryk for religiøs tro middelalderlige i betydningen gammeldags, førreformistiske eller primitive i forhold til den indre åndelige tro eller den ”rene” tro på videnskaben.

Brit Shalom-ritualet er praktiseret i ganske små reformjødiske/ateistisk-jødiske kredse i USA i de seneste årtier. Selv i USA, hvor ritualet stammer fra, er det marginalt og benyttes yderst sjældent. Nogle mener endda, at ritualet er opfundet af intaktivister, og det er i hvert fald for en stor dels vedkommende via intaktivister, at dets eksistens er kommet til omverdenens og de fleste jøders kendskab.

Uanset hvad sandheden om Brit Shaloms oprindelse er, så er ritualet fuldstændig ukendt praksis i Danmark. Den dansk-jødiske variant, hvis man ikke ønsker at lade sin søn omskære, er ganske enkelt at lade være. Det lever mange fint med. Men at forklare jøder, at et mere eller mindre hjemmestrikket ritual er en legitim erstatning for et ritual, der har været praktiseret i årtusinder, er goysplaining for fuld udblæsning.

 

”Intaktivisme” er en sammentrækning af ”intakt” og ”aktivisme”. Intaktivister arbejder for det, de kalder en ”intakt” krop og ønsker afskaffelse af rituel/kulturelt betinget omskæring af drengebørn, typisk ved hjælp af et forbud, alternativt en aldersgrænse, hvilket er en eufemisme for et forbud. Læs mere om intaktivisme her