Fakta om drengeomskæring

På denne side:
Hvor mange bliver omskåret?
Hvordan fejres en omskæring?
Kan man ikke finde på et andet ritual end omskæring?
Dødsfald i forbindelse med drengeomskæring
Krænker det drengens rettigheder at blive omskåret?
Har minoriteter særlige rettigheder?


Hvor mange bliver omskåret?

Ca. en tredjedel af alle mænd i verden er omskåret.

Det anslås, at der foretages 1000-2000 ikke-medicinske drengeomskæringer om året i Danmark. Udover disse omskæringer oplyser sundhedsministeren, at der årligt omskæres knap 4000 danske drenge og mænd på de danske sygehuse af medicinske årsager,  heriblandt ca. 800 medicinske omskæringer årligt af drenge 0-17 år.

I Danmark praktiseres rituel omskæring primært af muslimer og jøder. Det anslås, at omkring 125.000 danske mænd er rituelt omskåret.

Tallene er ikke nøjagtige, men meget tyder på, at ikke alle jøder og muslimer omskærer deres sønner, og at det især er i familier, hvor kun den ene af forældrene har jødisk eller muslimsk baggrund, at mange vælger omskæring fra.

Hvordan fejres en omskæring?

Omskæring af drenge er en vigtig livsbegivenhed, som de fleste muslimske familier på kloden dyrker. Islam har mange forskellige former og traditioner kloden rundt, og derfor er det også forskelligt, i hvilken alder og hvordan en drengs omskæring fejres. Det er en glædens dag, når ens søn bliver omskåret, og der bliver i mange muslimske kulturer delt gaver ud til familie, naboer o.s.v. Indgrebet skal altid være udført inden puberteten, og de fleste bliver da også omskåret inden for de første leveuger- eller måneder. Dog udskyder nogle det på grund af medicinske komplikationer eller kulturelle skikke.

I jødiske familier holdes omskærelsen som en del af det jødiske dåbsritual, når drengen er otte dage gammel, hvis han er sund og rask. En særligt uddannet mohel foretager omskæringen og leder ritualet, som holdes i hjemmet sammen med familie og venner. En læge er til stede og overvåger indgrebet, men en mohel er uddannet til den kirurgiske del af omskæringen. Man lokalbedøver spidsen af drengens penis med EMLA-creme. Drengen holdes af sin gudfader eller gudmoder under omskæringen.

En omskærelse er en glædelig begivenhed, både som en modtagelse af det nyfødte barn og en fejring af, at den jødiske kultur lever videre i de nye generationer, og familien holder en lille fest efter ritualet.

Kan man ikke finde på et andet ritual end omskæring?

Jo – hvis det giver mening for moderne jøder og muslimer at finde et nyt ritual, så vil de gøre det helt af sig selv. Der er ganske små grupper af amerikanske jøder, som eksperimenterer med nye ritualer, hvor man ikke omskærer drenge, men for eksempel byder både drenge og piger velkommen som en fremmed ved at vaske den nyfødtes fødder.
Men langt de fleste af verdens jøder og muslimer synes stadig, at omskæring er et meget meningsfyldt og vigtigt ritual.

Kulturer forandrer sig hele tiden, men de forandrer sig indefra og i åben dialog med omverdenen. Ikke under pres. Tværtimod får ydre pres minoritetskulturer til at stå stærkere fast på deres traditioner og fællesskab for at beskytte sig selv.

Dødsfald i forbindelse med drengeomskæring

Dødsfald forekommer særdeles sjældent og næsten aldrig i lande, hvor omskæring hører under sundhedssystemet.
Et studie af den erklærede intaktivist Dan Bollinger, som påstår at mange drenge dør hvert år efter omskæring, blev i radioprogrammet Detektor 15. maj 2014 pillet fra hinanden som stærkt fejlbehæftet og uvidenskabeligt.

Krænker det drengens rettigheder at blive omskåret?

For at diskutere det spørgsmål bliver man nødt til at overveje flere ting.

  • Er det skadeligt at blive omskåret? Læs hvad videnskaben siger her.
  • Giver vores frihedsrettigheder og religionsfriheden forældre lov til at vælge omskæring på drengebørns vegne? Se mere nedenfor.
  • Har minoriteter særlige rettigheder? Nogle tanker om det nederst på denne side.

Forkæmperne for et forbud mod drengeomskæring er overbeviste om, at det er en menneskeret at “have en intakt krop”. Mange henviser til Børnekonventionen:

Click to access BRD_FN_Boernekonventionen.pdf

Hvis der var belæg for, at drengeomskæring gav sundhedsmæssige eller funktionsmæssige problemer, kunne man tale om en krænkelse, sådan som det er tilfældet i forbindelse med FGM (pigeomskæring). Men der er ingen sundhedsvidenskabelig evidens for, at drengeomskæring generelt er til skade for drenge og mænds sundhed og seksuelle funktionsevne.

Nogle mener, at omskæring krænker drengens ret til frit at vælge sin religion, men menneskerettighederne beskytter individers ret til at have deres religion og kultur og også at videreføre den til deres børn. Forældremyndigheden er en anerkendelse af, at forældre træffer alle beslutninger for deres umyndige børn; forældrene har også ret til at vælge, at barnet opdrages i deres tro eller kultur. Den eneste begrænsning på denne ret er, hvis noget kriminelt, sundhedsskadeligt eller uanstændigt finder sted, som det fremgår af Børnekonventionen, §14.3.

Ligeledes har barnet en grundfæstet ret til at blive opfostret i sin families kultur og religion. Børnekonventionen beskytter netop barnets ret til at vokse op i sin families kultur. Det må staten ikke blande sig i eller forsøge at hindre, og minoriteter skal i særlig grad beskyttes:

  • §14.1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.
  • §14.2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.
  • §$4.3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden eller andre menneskers grundlæggende rettigheder og friheder.
  • §30 I stater, hvor der er religiøse, kulturelle eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller bruge sit eget sprog.

Institut for Menneskerettigheder har sammenfattende sagt, at den danske stat med udgangspunkt i menneskerettighederne godt kan forbyde omskæring, hvis der er bred enighed om, at omskæring er skadeligt for barnet, men at staten ikke skal forbyde omskæring baseret på menneskerettigheder, og at man må forvente, at et forbud vil blive indklaget for Menneskerettighedsdomstolen:

  • “Den mest sobre konklusion er, at Danmark ikke skal forbyde omskæring af drenge, men at Danmark kan forbyde omskæring af drenge, hvis de folkevalgte vælger at gå den vej. En politisk beslutning om at forbyde omskæring vil vække international opsigt, og der vil helt sikkert være personer, som vil klage til Menneskerettighedsdomstolen. Og der kan ikke udstedes statsgaranti for, hvordan domstolen vil se på sagen. Selv om mange debattører fremstår meget skråsikre i deres henvisninger til menneskerettighederne, så kan der ikke trækkes et svar i en menneskeretlig automat. Hvis politikerne overvejer at forbyde omskæring, vil det nok være en god idé først at få udredt trådene grundigt både ud fra et sundhedsfagligt, religiøst, etisk og juridisk perspektiv.”

Har minoriteter særlige rettigheder?

Efter 2. Verdenskrig har de europæiske lande været særligt opmærksomme på faren ved, at et lands majoritet forbyder minoriteter frit at praktisere deres kultur og religion. Majoriteten må ikke bruge sit stemmeflertal til at tvinge minoriteten til at opgive sin livsform, og staten skal udvise tolerance over for det, som mange borgere finder fremmedartet. At have lov til at gøre noget, som man selv finder betydningsfuldt, men som andre finder underligt, er en vigtig del af vores frihedsrettigheder.

Det er meget relevant i sagen om drengeomskæring. Vi har samlet et par artikler, som belyser hvordan minoritetsrettigheder, menneskerettigheder og børnerettigheder kan vejes op imod hinanden:

  • “At undersøge drengeomskæring med udgangspunkt i kønsrettigheder og børnerettigheder kan give en dybere fornemmelse for denne særlige problematik; men det bør ikke skygge for, at minoritetsrettigheder helt legitimt kan tillade en minoritet at gøre noget, som majoriteten finder uforståeligt.”

Mark Swatek-Evenstein: “Limits of Enlightenment and the Law – On the Legality of Ritual. Male Circumcision in Europe today”, Merkourios 2013 – Volume 29/Issue 77, s. 42-50.

  • “Vi skal altid omhyggeligt afbalancere respekten for individuelle værdier, interesser og selvbestemmelse med forpligtelsen til at forebygge skade og beskytte helbred. Det er særligt vigtigt i sagen om drengeomskæring, fordi sagen er følsom, angår børn og praktiseres af religiøse minoritetsgrupper, som i særlig grad risikerer at blive marginaliserede og socialt ekskluderede som følge af majoritetens handlinger.”

“Maria Kristiansen & Aziz Sheikh (2013): Legislation on male infant circumcision in Europe: a call to avoid paternalism and to promote evidence-based, patient-centred care, Global Discourse: An Interdisciplinary Journal of Current Affairs and Applied Contemporary Thought”, http://dx.doi.org/10.1080/23269995.2013.807658

Leave a Reply