Fortalere for et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring sammenligner ofte drengeomskæring med FGM (female genital mutilation, også kaldet pigeomskæring). Ofte påstås det endda, at drengeomskæring er værre end FGM. Men der er intet belæg for, at det forholder sig sådan,

Formålet med sammenligningen er dels at dæmonisere drengeomskæring, dels at skabe en fortælling om påstået ligestilling mellem kønnene. Men resultatet er desværre en bagatellisering af FGM til skade for de kvinder, der lever med de kroniske og invaliderende senfølger af FGM (se nedenfor).

Sammenligningen udgør desuden en direkte trussel mod piger, der kan søge asyl i Danmark, fordi de risikerer FGM i hjemlandet. Hvis fortalerne for et forbud imod drengeomskæring kommer igennem med deres påstand om, at drengeomskæring og FGM er direkte sammenligneligt og dermed forklejner faren ved FGM, og hvis dette fører til, at piger i risikogruppen får afslag på asyl og udvises til FGM, er der tale om et groft svigt af disse piger.

Fysiologiske, sundhedsmæssige og kulturelle forskelle mellem drengeomskæring og FGM

⇒ Næsten alle FGM’er har alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser. Ved langt de fleste FGM’er bliver dele af eller hele den ydre del af klitoris fjernet, hvilket medfører et voldsomt følsomhedstab. Desuden skærer man ofte de ydre kønslæber bort. I nogle tilfælde bortskæres både indre og ydre kønslæber.

⇒ Fortalere for et forbud mod rituel drengeomskæring påstår, at der ved 80-85% af FGM’er fjernes mindre følsomt væv end ved en drengeomskæring. Det angives ofte, at kilden til denne oplysning er Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Men hverken WHO eller UNFPA (FN’s Befolkningsfond) kan bekræfte påstanden. Der er desuden ingen videnskabelig evidens for, at drengeomskæring nedsætter følsomheden, selvom fortalere for et forbud påstår, at det forholder sig sådan.

⇒ FGM resulterer ofte – afhængig af type – i alvorlige akutte komplikationer og infektioner, og dødsfald er ikke sjældne. Der forekommer også skader ved drengeomskæring – og i meget sjældne tilfælde dødsfald. Ved drengeomskæring, som foretages umiddelbart efter fødslen, er akutte komplikationer dog yderst sjældne (0,22%, hvoraf næsten alle er lette komplikationer, jf. et studie af 130.000 nyfødte drenge i USA).

⇒ Blandt de kroniske senkomplikationer ved FGM kan nævnes smerter, gentagne urinvejs- og underlivsinfektioner, fødselskomplikationer med inkontinens og re-traumatisering af arvæv, samt det tilstødende væv, og ved mange fødsler opstår hyppigt vaginale fistler til anus. Se også http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4244458/

⇒ Medicinsk begrundet drengeomskæring er en standardprocedure ved behandling af en række penissygdomme i nationale sundhedssystemer overalt i verden. Der findes ingen tilsvarende medicinsk begrundelse for FGM. Således er drengeomskæring ikke bare et religiøst-kulturelt fænomen, men anses i det moderne sundhedsvæsen som en anerkendt behandlingsmetode.

⇒ Man kan ikke se forskel på en rituel og en medicinsk begrundet drengeomskæring.

⇒ FN/WHO gennemfører store drengeomskæringsprogrammer som del af HIV-forebyggelsesindsatsen i Afrika. Der er evidens for, at drengeomskæring nedsætter risikoen for HIV-smitte med 60% i forbindelse med heteroseksuel sex i højrisikoområder. I mange af de samme lande har FN/WHO i mange år gjort en stor indsats for at bekæmpe FGM.

⇒ Der er evidens for, at drengeomskæring kan reducere risikoen for smitte med human papillomavirus (HPV, forløber for livmoderhalskræft). Det vides dog ikke, hvilken rolle drengeomskæring spiller for smittespredning af HPV i et land som for eksempel Danmark. Derudover spekuleres der i, at drengeomskæring beskytter mod en række andre infektioner, men evidensen er ikke klar.

⇒ I modsætning til drenge/mandlig omskæring har FGM ingen potentielt sundhedsfremmende effekt, men udelukkende negative konsekvenser for kvinden.

⇒ Endnu en principiel forskel mellem drengeomskæring og FGM er, at drengeomskæring anses som en kulturel identitetsmarkør og religiøs-obligatorisk praksis blandt muslimer og jøder over hele verden. Der knytter sig ifølge WHO/UNFPA generelt ingen religiøse opfattelser til FGM. Enkelte imamer har udtalt sig modstridende, men der er tale om enkeltpersoners holdninger, ikke almindeligt udbredte opfattelser.

⇒ Da FGM fik sin egen bestemmelse i straffeloven i 2003, skete det efter mange års dialog med somaliske organisationer i Danmark, som støttede indsatsen for at bringe FGM til ophør. Derimod støtter ingen muslimske eller jødiske organisationer i Danmark et forbud mod drengeomskæring.

Læs WHO’s factsheet (opdateret januar 2023) vedrørende FGM her.

Forskellen på forbuddet mod FGM og den nuværende situation vedrørende drengeomskæring

Intaktivister (fortalere for et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring) påstår ofte, at forbuddet mod FGM i Danmark, samt stramningen i 2003 ved indførelse af en særskilt paragraf, der indbefatter dobbelt strafbarhed, er direkte sammenligneligt med den nuværende situation vedrørende drengeomskæring. Det passer ikke. (Læs mere her angående lovgivningen vedrørende FGM i Danmark).

Lovændringen blev indført med bred støtte fra store dele af det muslimske, herunder somaliske miljø i Danmark. Forud var gået en årelang oplysningsindsats over for og ikke mindst internt i og i samarbejde med primært somaliske foreninger i Danmark. Som man kan læse her, var fokus på oplysning, dialog og inddragelse: “‘Når vi har holdt møder, har vi brugt information som vores redskab for at overbevise folk. Det er lykkedes. Jeg er ikke sikker på, at det ville være lykkedes, hvis vi var kommet med sanktioner, straf og løftede pegefingre,’ siger Mohamed Gelle.”

Udover sundhedsmyndigheders og muslimske græsrodsgruppers italesættelse af problemerne ved FGM, gik seks fremtrædende danske imamer sammen om at udstede en fatwa mod FGM. De seks imamer udtrykte enighed om, at der er tale om en praksis, som er skadelig, og som ikke er påbudt i islam. ”Alle seks imamer har tilknytning til Danmark og sammenfatter deres opfattelse således: ’Da ingen form for omskæring af kvinder således er pligt eller sunna (religiøst betinget sædvane, red.) for muslimer, og den danske lovgivning forbyder enhver form for omskæring af piger blandt herboende personer – lige meget om det finder sted i Danmark eller udlandet – anbefaler vi, at man helt ophører med at omskære piger selv i sin mindste form.’”

Alt dette står i skarp modsætning til situationen i dag vedrørende drengeomskæring.

Ingen jødiske eller muslimske organisationer eller repræsentanter i Danmark støtter et forbud eller en såkaldt minimumsalder (et de facto forbud) imod drengeomskæring. Muslimske og jødiske organisationer arbejder for at forhindre, at danske politikere lader sig vildlede til at indføre forbud og kriminalisering.

Efter flere års vedholdende propagandavirksomhed er antallet af danske muslimer og jøder, der støtter det intaktivistiske forbudsprojekt, stadig forsvindende lille. Opbakningen til intaktivismen blandt danske muslimer og jøder begrænser sig til et par håndfulde mænd, der – godt hjulpet på vej af foreningen Intact Denmark – er stået frem i medierne. Dertil kommer et lille antal Intact Denmark-medlemmer, primært med muslimsk baggrund. Flere af disse har offentligt tilkendegivet, at de ikke selv er kede af at være omskåret.

Kampagnen for et forbud mod ikke-medicinsk/rituel drengeomskæring i Danmark udspringer således ikke fra de berørte minoriteter selv. Den er et projekt, der er kommet til Danmark fra USA (læs mere om intaktivismens historie her), og som i Danmark næsten udelukkende bæres frem af majoritetsdanskere uden personlig berøring med fænomenet.