Podcasten ”Det levende bevis” handler om en familie med somalisk baggrund, der beskyldes for at have ladet to døtre omskære under en rejse til Afrika. I podcasten gennemgås hele sagens forløb fra anmeldelsen af familien, og frem til at begge forældre er dømt ved tre retsinstanser, og begge har afsonet fængselsstraf.

I en særdeles grundig og nuanceret gennemgang sandsynliggøres det, at de to piger ikke er blevet omskåret, og at forældrene dermed er ofre for et justitsmord. Som det formuleres i indstillingen til Cavling-prisen, viser oprulningen af sagen, hvor galt det kan gå, når ”et system, der er til for at beskytte de unge kvinder, kan ende med at skade dem.”

Ud over den konkrete skade i form af det sandsynlige justitsmord, som forældrene har været udsat for, illustrerer ”Det levende bevis” på hjerteskærende vis den mistænkeliggørelse, stigmatisering og sygeliggørelse, som hele familien, i høj grad også børnene, mødes med og udsættes for i et system, som har de bedste intentioner, men – uden selv at erkende dette – mangler kompetencer og ekspertise inden for et særdeles komplekst område.

Det bør være indlysende for enhver, at det gældende forbud mod FGM, herunder den ekstraterritoriale bestemmelse, og at forbuddet gælder for alle kvinder uanset alder, er helt på sin plads. FGM er forbudt i næsten alle verdens lande og bekæmpes aktivt af internationale sundhedsorganisationer og NGO’er. Da danske intaktivister i 2018 fremsatte et borgerforslag, der ud fra en misforstået idé om ligestilling mellem kønnene foreslog lovliggørelse af FGM fra 18-årsalderen, blev dette heldigvis straks og klart afvist fra politisk hold.

”Det levende bevis” viser, at ét er lovgivningen, som nyder bred støtte. Noget andet er, at der – som podcasten tydeligt viser – er tale om et yderst komplekst emne. Derfor er det af største vigtighed, at de, der varetager området, vitterlig er (sundheds)faglige eksperter, som desuden besidder psykologiske og kulturelle kompetencer og arbejder bevidst med inklusion og afstigmatisering.

Sagens perspektiver for et eventuelt forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring

En del af de problematikker, som kommer frem i ”Det levende bevis” kan naturligvis ikke sammenlignes direkte med en situation, hvor der er forbud imod ikke-medicinsk drengeomskæring. Først og fremmest vil der for drenges vedkommende typisk ikke være tvivl om, hvorvidt en omskæring har fundet sted.

Men hvis ikke-medicinsk drengeomskæring forbydes og kriminaliseres i Danmark, vil der uden tvivl opstå andre scenarier, hvor familier kan komme i en lignende klemme. Eksempelvis vil der forventeligt opstå situationer, hvor der er foretaget omskæring af en dreng i udlandet, og hvor forældrene hævder, at omskæringen er sket på medicinsk indikation.

I modsætning til kvindelig omskæring/FGM, som ikke har nogen positiv sundhedsmæssig effekt, så benyttes mandlig omskæring overalt i verden som standardbehandling ved en række penissygdomme. Men det er umuligt på selve omskæringen at se forskel på en medicinsk indikeret og en ikke-medicinsk omskæring.

Derfor vil danske myndigheder på baggrund af en indberetning fra for eksempel en skolelærer kunne sætte spørgsmålstegn ved indikationen for omskæringen. Dette vil kunne føre til mange af de samme problematikker og potentielle fejltrin fra myndighedernes side, som den familie, der fejlagtigt blev anklaget, dømt og straffet for FGM, har været udsat for.

Omskæring af drenge er langt mere udbredt end FGM i Danmark. Der udføres årligt ca. 4000 medicinsk indikerede mandlige omskæringer i det danske sundhedsvæsen, heriblandt ca. 800 på drenge i alderen 0-17 år. Dertil kommer estimeret 1000-2000 ikke-medicinske drengeomskæring om året. På baggrund af disse tal kan der blive tale om adskillige sager årligt, som vil kunne ramme i øvrigt almindelige og velfungerende familier.

Alle med interesse for disse emner opfordres til at lytte til ”Det levende bevis”, som er yderst velfortalt, nuanceret, grundigt researchet og dybt tankevækkende.

Stort tillykke med Cavling-prisen 2022 til journalist Frederik Hugo Ledegaard Thim og ikke mindst til familien, som nu endelig bliver hørt og forhåbentlig derved føler en form for oprejsning. Man må håbe, at sagen genoptages og revurderes med brug af kompetente faglige eksperter og baseret på korrekt sundhedsfaglig information.