Fakta og videnskab

Videnskab – anbefalinger og studier
Forskellen på drengeomskæring og FGM
Forbud – konsekvenser og løsninger
Fakta om drengeomskæring ⇓


Hvor mange bliver omskåret?

Ca. en tredjedel af alle mænd i verden er omskåret.

Myndighederne anslår, at der foretages 1000-2000 ikke-medicinske drengeomskæringer om året i Danmark. Det anslås, at omkring 125.000 danske mænd er rituelt omskåret.

Udover disse omskæringer oplyser sundhedsministeren, at der årligt omskæres knap 4000 danske drenge og mænd på de danske sygehuse af medicinske årsager, heriblandt ca. 800 medicinske omskæringer årligt af drenge 0-17 år.

Høj grad af tilfredshed

Den store danske undersøgelse af befolkningens seksuelle sundhed, Projekt Sexus (s. 332), viser, at 94,5% af de adspurgte mænd, der er omskåret på grund af religion/tradition, forholder sig positivt eller neutralt til deres omskæringsstatus. Heriblandt angiver 58%, at de er “særdeles tilfredse”, og 24% er “tilfredse”. 5,5% er utilfredse/meget utilfredse. Det fremgår ikke, hvad utilfredsheden skyldes.

Få komplikationer

Alle verdens nationale sundhedsmyndigheder og internationale sundhedsorganisationer er enige om, at korrekt udført drengeomskæring generelt et enkelt indgreb med en meget lav risiko for komplikationer. Navnlig alvorlige komplikationer er yderst sjældne. (Se Styrelsen for Patientsikkerheds notat, s. 31-33)

Al seriøs forskning viser desuden, at der ikke er sammenhæng mellem omskæringsstatus og oplevelse af seksuelle funktionsproblemer, herunder nedsat følsomhed. (Se ovennævnte notat, s. 33).

Dødsfald i forbindelse med drengeomskæring

Dødsfald forekommer særdeles sjældent og næsten aldrig, når indgrebet udføres korrekt og under ordnede og hygiejniske forhold.

Der er aldrig registreret dødsfald i Danmark på grund af ikke-medicinsk drengeomskæring.

Et studie af den erklærede intaktivist Dan Bollinger, som påstår, at der i USA dør mange drenge hvert år efter omskæring, blev i programmet Detektor 15. maj 2014 pillet fra hinanden som stærkt fejlbehæftet og uvidenskabeligt.