Jura i forbindelse med omskæring

På denne side:
Lovgrundlaget for drengeomskæring i Danmark, Norge og Sverige
Drengeomskæring i internationalt juridisk perspektiv
FN’s specialrapportørs rapport om Danmark
Henstilling fra FN’s Menneskerettighedsråd
Replik af advokat Niels-Erik Hansen, jurist, menneskerettighedsadvokat


Lovgrundlaget for drengeomskæring i Danmark, Norge og Sverige

I Danmark er lovgrundlaget for drengeomskæring fastlagt af Sundhedsstyrelsen i Notat om omskæring af drenge (2013) og Vejledning om omskæring af drenge (2014):
https://www.sst.dk/~/media/92A1A9B3C9E34F22A855659470CD81FE.ashx
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162591

I Danmarks nabolande, Norge og Sverige, har man et lovgrundlag der minder meget om det danske.

I Norge stadfæstede man retten til at få udført drengeomskæring på sygehus (mod brugerbetaling) med en lov, der trådte i kraft i 2015. Det gjorde man for at sikre alle adgang til drengeomskæring under betryggende forhold. Bortset fra retten til at få udført drengeomskæring på sygehus, hvilket man ikke har ret til i Danmark, minder loven særdeles meget om den danske.
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2014-06-20-40

I Sverige opdaterede man loven på området i 2013. I Sverige må læger og særligt autoriserede personer, som sundhedsmyndighederne holder opsyn med, udføre drengeomskæring: PDF


Drengeomskæring i internationalt juridisk perspektiv

Ingen lande i verden forbyder omskæring af drenge. Der er juridisk konsensus, både internationalt og i Danmark om, at omskæring af drenge ikke falder ind under FN’s Børnekonvention. Børnekonventionen omfatter FGM (omskæring af kvinder/piger) som en ‘harmful practice’, hvilket præciseres i en fælles anbefaling af 4. november 2014 fra FN’s Kvindekomite og Børnekomite om ‘harmful practices” (kap. 2, 5, kap. 4,14, og kap. 6A, 19, i “Joint general recommendation No. 31 of the CEDAW/general comment No. 18 of the CRC on harmful practices): http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CEDAW%2FC%2FGC%2F31%2FCRC%2FC%2FGC%2F18&Lang=en

FN’s specialrapportørs rapport om Danmark

FN’s specialrapportør vedrørende religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, fremlagde i august 2015 en rapport for FN’s generalforsamling, hvor han utvetydigt vurderer, at drengeomskæring som religiøst ritual falder ind under forældres ret til at praktisere deres religion og indvie deres børn i religionen.

I marts 2016 besøgte Heiner Bielefeldt Danmark. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er Danmark det første skandinaviske land, en særlig rapportør for religionsfrihed har besøgt i de 30 år, stillingen har eksisteret, og det er det første vestlige land, Heiner Bielefeldt besøger i sin tid på posten. Årsagen til besøget var primært det pres, som religiøse minoriteter i Danmark oplever i forbindelse med debatten om drengeomskæring.

I forlængelse af besøget udgav FN en rapport, hvori Heiner Bielefeldt understreger den danske regerings ansvar for tydeligt at tilkendegive, at religionsfriheden ikke er truet i Danmark. PDF

Henstilling fra FN’s Menneskerettighedsråd

I juni 2016 accepterede den danske regering uden forbehold en anbefaling fra FN’s Menneskerettighedsråd om ikke at forbyde eller indføre aldersbegrænsning for rituel drengeomskæring. Henstillingen blev fremsat i forbindelse med den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR).


Replik af advokat Niels-Erik Hansen, jurist, menneskerettighedsadvokat

“Umiddelbart er det utvivlsomt lovligt i Danmark at foretage omskæring af drengebørn. Det spørgsmål, der er kommet til debat, er derfor, om det ved lov skal gøres strafbart for forældre at få omskåret deres drengebørn og/eller strafbart for den, der udfører omskæringen.

Den overvejende del af omskårne drenge og mænd i den vestlige verden findes i USA, hvor man hovedsageligt begrunder omskæring med sundhedsmæssige og hygiejniske argumenter. Derudover findes der religiøst begrundet omskæring, særligt i Mellemøsten, men også andre steder, herunder i Danmark.

Hvis formålet med en fremtidig lovgivning er at kunne fængsle jødiske og muslimske forældre, der får foretaget omskæring, så vil en sådan dansk lov med sikkerhed skulle testes op imod religionsfriheden, herunder som den er formuleret i den danske Grundlov, samt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i FN’s konvention om civile og politiske rettigheder.

Dette vil dels ske i forbindelse med det lovforberedende arbejde og dels i den efterfølgende behandling ved danske og internationale domstole i forbindelse med konkrete (straffe)sager. Omvendt vil nogle sige, at vi også bør se på FN’s Børnekonvention, der tilsiger, at børn skal beskyttes mod overgreb. Hertil bemærkes, at mens konventionens ‘harmful practices’ klart omfatter omskæring af piger (FGM), så nævnes omskæring af drenge ikke i førnævnte dokument. Der findes da heller ingen af de øvrige lande, der har tiltrådt konventionen, som har valgt at straffe forældre i denne situation.

Ud over ovenstående betragtninger er der også en anden juridisk vinkel i debatten om rituel omskæring, der presser sig mere og mere på. Der ses desværre et stigende antal indlæg og læserbreve m.v., der har karakter af hetz. Det fremgår for eksempel, at omskæring skulle være det samme som at skære fingrene af sit barn, hvilket er en så usaglig anklage, at vi kommer over i antisemitisme eller islamofobi (når der samtidig tales om rituel omskæring). Her har vi ytringsfriheden på den ene side – og beskyttelsen af mindretal på den anden.”

Reklamer