På denne side:
Styrelsen for Patientsikkerheds notat om drengeomskæring, 2020
Sundhedsstyrelsens notat om drengeomskæring, 2013
Lægeforeningens etiske udvalgs udtalelse om drengeomskæring
Den canadiske børnelægeforenings anbefaling vedrørende drengeomskæring
Den amerikansk børnelægeforenings anbefaling vedrørende drengeomskæring
Studier af risikoen for komplikationer ved drengeomskæring
Følsomhed og oplevet seksuel funktion
Måling af følsomhed i laboratorium
Studier af oplevet seksuel funktion
Morten Frischs studier
Liste over videnskabelige studier vedrørende drengeomskæring
Styrelsen for Patientsikkerheds notat om drengeomskæring, 2020
Styrelsen for Patientsikkerheds særdeles grundige kulegravning af alle aspekter vedrørende ikke-medicinsk drengeomskæring i Danmark konkluderer blandt andet, at drengeomskæring kan foregå patientsikkert, at korrekt udført drengeomskæring er et indgreb med en meget lav komplikationsrate, og at der ikke generelt er nogen sammenhæng mellem omskæringsstatus og oplevelse af seksuel funktion, herunder følsomhed.
Styrelsen for Patientsikkerheds notat kan læses her.
Den til notatet knyttede faglige vejledning findes her.
Sundhedsstyrelsens notat om drengeomskæring, 2013
Sundhedsstyrelsen, der er Danmarks højeste rådgivende lægefaglige organ, udfærdigede i juni 2013 et notat om drengeomskæring, der blandt andet konkluderer følgende: “Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.”
Man anerkender med udtalelsen, at omskæring kan have visse sundhedsmæssige fordele, men vurderer, at fordelene er så små i en dansk kontekst, at man ikke anbefaler omskæring af alle danske drenge. Det skyldes, at man har andre metoder til at forebygge og behandle de pågældende sygdomme i Danmark.
Hele Sundhedsstyrelsens notat findes her.
Sundhedsstyrelsens vejledning om omskæring af drenge findes her.
Lægeforeningens etiske udvalgs udtalelse om drengeomskæring
Lægeforeningens etiske udvalg kom i 2016 med et udtalelse vedrørende ikke-medicinsk drengeomskæring. Lægeforeningen anbefaler, at drengeomskæring først sker, når drengens har nået myndighedsalderen og selv kan tage stilling.
Men man anbefaler ikke, at der gennemføres et forbud mod drengeomskæring i form af en minimumsalder, idet man mener, at det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne. Desuden understreges vigtigheden af dialog med de befolkningsgrupper, der praktiserer drengeomskæring.
Læs mere her: ugeskriftet-dk
Den canadiske børnelægeforenings anbefaling vedrørende drengeomskæring
Den canadiske børnelægeforening, Canadian Paediatric Society, lægger sig i sin anbefaling fra 2015 på linje med den danske Sundhedsstyrelse, idet man understreger, at fordelene ved omskæring af drengebørn begrænser sig til visse højrisikogrupper, og dermed ikke er relevante for størstedelen af befolkningen, hvorfor man ikke generelt anbefaler omskæring af nyfødte drenge. Man vurderer samtidig, at risiciene ved drengeomskæring er så små, at man ikke anbefaler at undlade omskæring. Derimod anbefaler man, at forældre tilbydes sober og evidensbaseret information, samt at omskæring udføres af trænede sundhedsprofessionelle.
Den amerikansk børnelægeforenings anbefaling vedrørende drengeomskæring
Den amerikanske sammenslutning af børnelæger, AAP, er ligeledes på linje med Sundhedsstyrelsen: “the health benefits of newborn male circumcision outweigh the risks, but the benefits are not great enough to recommend universal newborn circumcision.”
Der er i de seneste år gennemført flere videnskabelige undersøgelser af forskellige aspekter af omskæring af drenge og mænd.
Studier af risikoen for komplikationer ved drengeomskæring
Et amerikansk studie, som inkluderede 315.000 drengebørn, viste, at blandt drenge, der omskæres under hospitalsforhold umiddelbart efter fødslen, er risikoen for komplikationer i størrelsesordenen 0,2% (Christakis et al., 2000). Svagheden ved dette studie er, at drengene ikke blev undersøgt, efter de havde forladt hospitalet.
Et studie fra 2013 udført på Rigshospitalet (Thorup et al., 2013, PDF) viste, at 5,1% (i alt 16 drenge) udviklede komplikationer 8-15 år efter omskæring – dette tal er dog kun 0,2% blandt de drenge, der blev omskåret kort efter fødslen (se nedenfor).
Ingen af de 5,1% komplikationer blev kategoriseret som alvorlige. Blandt de 16 drenge med komplikationer inkluderedes 5 drenge, som måtte omskæres igen på grund af ikke-komplet omskæring. De øvrige 11 blev kategoriseret som lettere komplikationer, der hovedsageligt bestod af mindre blødninger og mindre alvorlige infektioner.
I studiet fra Rigshospitalet havde børnene en relativt høj alder ved omskæring (medianalder: 5 år; ældste inkluderede dreng: 16 år). Det er velkendt, at risiko for komplikationer ved omskæring øges med stigende alder ved omskæring (Weiss et al., 2010). Ifølge professor Jørgen Thorup var risikoen for komplikationer blandt drenge, som blev omskåret kort efter fødslen i studiet fra Rigshospitalet lige så lav som i de amerikanske studier (ca. 0,2%) (Bretthauer & Hem, 2015).
Følsomhed og oplevet seksuel funktion
Det er en meget udbredt forestilling, at omskæring nedsætter følsomheden ved sex, og at yngre omskårne mænd på grund af den reducerede følsomhed ligefrem skulle være mere udholdende elskere, hvorefter de som ældre helt mister følsomheden og ikke længere oplever nogen glæde ved sex. Disse anekdotiske beretninger deles flittigt på nettet, hvor de bliver præsenteret som videnskabelige fakta. Dette har efterhånden overbevist mange danskere om, at omskæring påvirker den seksuelle funktionsevne negativt, og omskårne mænd beskrives som lemlæstede og seksuelt handicappede.
I flere af de studier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem følsomhed og omskæring og konkluderet, at omskårne mænd har særlige problemer med sex, inkluderer undersøgelsen desværre mænd, som er blevet omskåret af medicinske årsager for lidelser såsom forhudsforsnævring, betændelse og/eller bindevævslidelse. Man ved, at disse lidelser kan medføre seksuelle funktionsproblemer. Derfor kan man ikke benytte resultaterne til at sige noget om, hvorvidt omskæring har effekt på følsomhed og funktionsevne hos raske mænd, for eksempel danske muslimer og jøder, som er blevet omskåret af rituelle årsager.
Der er to måder at undersøge følsomhed på penis på. Enten kan man i et laboratorium foretage test af respons på tryk, berøring, varmepåvirkning m.m., eller også kan man spørge mænd, hvordan de opfatter deres egen følsomhed og seksuelle funktionsevne.
Måling af følsomhed i laboratorium
Et studie (Bossio et al., 2015), der undersøgte berøringsfølsomhed, varmefølsomhed og smertetærskel forskellige steder på penis på henholdsvis uomskårne og omskårne mænd, fandt, at forhuden er mere følsom over for berøring/tryk end andre steder på penis, men at der derudover ikke er forskel på følsomhed hos omskårne og uomskårne mænd.
Bossio konkluderer sammenfattende: “It has been hypothesized that the surgical removal of the highly innervated foreskin via circumcision results in a drastic reduction in penile sensitivity, which ultimately leads to sexual dysfunction and negative psychosocial outcomes (Boyle et al., 2002). We directly assessed the assumption that circumcision leads to a reduction in penile sensitivity by testing tactile detection, thermal sensation, and pain thresholds at multiple sites on the penis, and comparing these thresholds between two healthy samples of men – one group of (neonatally) circumcised men, and one group of intact men. This study provides no evidence that neonatal circumcision decreases penile sensitivity, no evidence that the exposed glans penis in circumcised men becomes less sensitive over time, and insufficient evidence to suggest that the foreskin is the most sensitive part of the penis.”
Studier af oplevet seksuel funktion
I stedet for målinger af trykfølsomhed o.l. kan man spørge mænd, i dette tilfælde henholdsvis uomskårne og omskårne mænd, hvordan de selv oplever deres seksualitet og seksualfunktion, herunder følsomhed og oplevelse af nydelse, eventuelle problemer m.m. Både laboratoriestudier og studier af oplevet funktionsevne er vigtige og relevante, og de to slags studier supplerer hinanden.
I 2016 udkom et systematisk review (litteraturgennemgang) i Danish Medical Journal (Shabanzadeh et al., 2016, PDF). Reviewet gennemgår samtlige studier på området og konkluderer på den baggrund, at omskæring af raske drenge/mænd ikke fører til seksuelle funktionsproblemer. Mænd, der er omskåret på grund af sygdom i penis, har øget risiko for at opleve seksuelle funktionsproblemer efterfølgende, men problemerne skyldes sygdommene, ikke omskæringen.
ugeskriftet.dk’s letlæselige sammenfatning af studiet kan læses her.
Konklusionen i reviewet i Danish Medical Journal bekræftes af et andet videnskabeligt review (Friedberg et al., 2016) samt et review, der også omfatter en statistisk metaanalyse (Yang et al., 2017). Førstnævnte konkluderer desuden entydigt, at mandlig omskæring reducerer mænds risiko for hiv-smitte samt smitte med visse andre kønssygdomme i forbindelse med heteroseksuel sex i højrisikoområder.
Et af de få større studier (Kigozi et al., 2008), hvor man har undersøgt effekten af omskæring på raske voksne mænd, viste, at den største andel af mændene ikke kunne mærke forskel før og efter omskæring. En mindre andel af de omskårne mænd oplevede en øget følsomhed efter omskæring, men det gav ikke en højere risiko for tidlig sædafgang.
Morten Frischs studier
Overlæge og omskæringsmodstander Morten Frisch har publiceret tre studier om omskæring.
Morten Frischs første studie (Frisch et al., 2011) er et studie af seksuel dysfunktion blandt omskårne mænd og disses kvindelige partnere. Kun 4% af deltagerne i studiet var muslimer, og 2% var jøder. Langt hovedparten af deltagerne angav deres religiøse tilhørsforhold som kristen lutheraner, og det er derfor nærliggende at antage, at de pågældende var omskåret af medicinske årsager, hvilket man ved øger risikoen for seksuel dysfunktion. Der er derfor intet overraskende i, at studiet fandt en højere forekomst af mænd med seksuelle problemer blandt de omskårne mænd. Dette skyldes utvivlsomt de sygdomme, der var årsag til, at de pågældende mænd blev omskåret. Dette studie er derfor irrelevant i forbindelse med omskæring af raske drenge.
I Morten Frischs andet studie (Frisch & Simonsen, 2015), fandt forfatterne en sammenhæng mellem omskæringsstatus og udvikling af autisme blandt muslimske drenge. Blandt ikke-muslimske drenge blev der overordnet ikke observeret en statistisk signifikant sammenhæng mellem omskæringsstatus og autisme (kun for aldersgruppen 0-4 år, ikke i gruppen som helhed). Dette resultat tyder på, at det, studiet har registreret, er en sammenhæng mellem arvelig risiko for autisme og bestemte familiemønstre (fætter-kusine-ægteskaber) blandt visse muslimske befolkningsgrupper. Studiet har gjort mange forældre til autistiske børn vrede og utrygge, fordi de mener, at studiet er manipulerende og viser manglende indsigt i den nyeste forskning i årsagerne til autisme. Forældrene føler desuden, at deres egen og deres børns situation udnyttes og tages som gidsler i et forsøg på at fremføre en særdeles tvivlsom dagsorden.
Morten Frischs nyeste studie (Frisch & Simonsen, 2016) fandt, at omskæring forårsager øget risiko for at udvikle forsnævring af urinrørsåbningen (meatus stenose). Det er korrekt, at omskæring øger risikoen (den relative risiko) for forsnævring af urinrørsåbningen 10-20 gange, og det tal lyder af meget. Men ud af de 3375 omskårne drenge, der indgår i studiet, fandt man kun 6 (seks!) patologiske tilfælde af denne tilstand. Studiet viser således, at risikoen (den absolutte risiko) blandt omskårne drenge for at udvikle en patologisk forsnævring af urinrørsåbningen er ca. 0,18%, hvilket i enhver sammenhæng må anses for at være en ekstremt lille risiko.
Liste over videnskabelige studier vedrørende drengeomskæring
Albero et al., Male Circumcision and Genital Human Papillomavirus: A Systematic Review and Meta-Analysis, 2012: PDF
Marge Berer: The history and role of the criminal law in anti-FGM campaigns: Is the criminal law what is needed, at least in countries like Great Britain? 2015: PDF
Bossio et al., A trade-off analysis of routine newborn circumcision, 2015: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26724395
Bossio: Examining Sexual Correlates of Neonatal Circumcision in Adult Men, 2015: PDF
Bretthauer & Hem, ”Omskjæring av gutter”, 2015:
http://tidsskriftet.no/2015/11/kommentar-og-debatt/omskjaering-av-gutter
Christakis et al., A trade-off analysis of routine newborn circumcision, 2000: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10617731
Friedman et al.: Pros and cons of circumcision: an evidence-based overview, 2016:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27497811
PDF
Frisch et al.: Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark, 2011:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21672947
PDF
Frisch & Simonsen: Ritual circumcision and risk of autism spectrum disorder in 0- to 9-year-old boys: national cohort study in Denmark, 2015: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25573114
Frisch & Simonsen: Cultural background, non-therapeutic circumcision and the risk of meatal stenosis and other urethral stricture disease: Two nationwide register-based cohort studies in Denmark 1977-2013, 2016: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28017691
PDF
Gele et al.: Attitudes toward female circumcision among Somali immigrants in Oslo: a qualitative study, 2012: PDF
Grund et al., Association between male circumcision and women’s biomedical health outcomes: a systematic review, 2017: PDF
Jacobs & Arora: Ritual Male Infant Circumcision and Human Rights, 2015:
PDF
- Bester: A comment to Jacobs & Arora. Ritual Male Infant Circumcision: The Consequences and the Principles Say Yes, 2015: PDF
- Bock: The Tolerance of Ritual Male Infant Circumcision, 2015:
PDF - Jacobs & Arora: Response to Open Peer Commentaries on Ritual Male Infant Circumcision and Human Rights, 2015: PDF
Kigozi et al.: The effect of male circumcision on sexual satisfaction and function, results from a randomized trial of male circumcision for human immunodeficiency virus prevention, Rakai, Uganda, 2008: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27497811
Kristiansen & Sheikh: Legislation on male infant circumcision in Europe: a call to avoid paternalism and to promote evidence-based, patient-centred care, 2013: PDF
Krieger et al.: Adult Male Circumcision: Effects on Sexual Function and Sexual Satisfaction in Kisumu, Kenya, 2008: PDF
Shabanzadeh et al.: Male circumcision does not result in inferior perceived male sexual function – a systematic review, 2016: PDF
(Letlæselig sammenfatning her: http://ugeskriftet.dk/nyhed/danske-forskere-omskaering-giver-ikke-maend-sex-problemer )
Sneppen & Thorup: Foreskin Morbidity in Uncircumcised Males, 2016: PDF
J. Steven Svoboda: Promoting genital autonomy by exploring commonalities between male, female, intersex, and cosmetic female genital cutting, 2013: PDF
Mark Swatek-Evenstein: Limits of Enlightenment and the Law – On the Legality of Ritual Male Circumcision in Europe today, 2013: PDF
Mao et al.: Does Circumcision Make a Difference to the Sexual Experience of Gay Men? Findings from the Health in Men (HIM) Cohort: PDF
Taddio et al.: Effect of neonatal circumcision on pain response during subsequent routine vaccination, 1997: PDF
Thorup et al.: Complication rate after circumcision in a paediatric surgical setting should not be neglected, 2013:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23905566
PDF
Ullman et al., Circumcision does not alter long-term glucocorticoids accumulation or psychological effects associated with trauma- and stressor-related disorders, 2017: PDF
Weiss et al.: Complications of circumcision in male neonates, infants and children: a systematic review, 2010: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20158883
Yang et al.: Circumcision does not have effect on premature ejaculation: A
systematic review and meta-analysis, 2017: PDF
Zhu et al.: Relationship between circumcision and human papillomavirus infection: a systematic review and meta‑analysis, 2017: PDF