Jura og rettigheder

På denne side:
Regelgrundlaget for drengeomskæring i Danmark, Norge og Sverige
Drengeomskæring i internationalt juridisk perspektiv
FN’s specialrapportørs rapport om Danmark
Henstilling fra FN’s Menneskerettighedsråd
Juridiske analyser
Replik af advokat Niels-Erik Hansen, jurist, menneskerettighedsadvokat
Krænker det drengens rettigheder at blive omskåret?
Har minoriteter særlige rettigheder?

Regelgrundlaget for drengeomskæring i Danmark, Norge og Sverige

I Danmark er regelgrundlaget for drengeomskæring fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerheds notat Ikke-terapeutisk omskæring af drenge (2020) og Vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge (2020).

Notat og vejledning erstatter Sundhedsstyrelsens Notat om omskæring af drenge fra 2013 med dertil knyttet vejledning. I dette notat konkluderede Sundhedsstyrelsen, at der “ikke [er] sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.”

I Norge stadfæstede man retten til at få udført drengeomskæring på sygehus (mod brugerbetaling) med en lov, der trådte i kraft i 2015. Det gjorde man for at sikre alle adgang til drengeomskæring under betryggende forhold. Bortset fra retten til at få udført drengeomskæring på sygehus, hvilket man ikke har ret til i Danmark, minder loven om det danske regelgrundlag.
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2014-06-20-40

I Sverige opdaterede man loven på området i 2013. I Sverige må læger og særligt autoriserede personer, som sundhedsmyndighederne holder opsyn med, udføre drengeomskæring: PDF

Drengeomskæring i internationalt juridisk perspektiv

Ingen lande i verden forbyder omskæring af drenge. Der er juridisk konsensus, både internationalt og i Danmark, om at omskæring af drenge ikke falder ind under FN’s Børnekonvention.

Børnekonventionen omfatter FGM (omskæring af kvinder/piger) som en ‘harmful practice’, hvilket præciseres i en fælles anbefaling af 4. november 2014 fra FN’s Kvindekomite og Børnekomite om ‘harmful practices” (kap. 2, 5, kap. 4,14, og kap. 6A, 19, i “Joint general recommendation No. 31 of the CEDAW/general comment No. 18 of the CRC on harmful practices):
http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CEDAW%2FC%2FGC%2F31%2FCRC%2FC%2FGC%2F18&Lang=en

FN’s specialrapportørs rapport om Danmark

FN’s specialrapportør vedrørende religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, fremlagde i august 2015 en rapport for FN’s generalforsamling, hvor han utvetydigt vurderer, at drengeomskæring som religiøst ritual falder ind under forældres ret til at praktisere deres religion og indvie deres børn i religionen.

I marts 2016 besøgte Heiner Bielefeldt Danmark. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er Danmark det første skandinaviske land, en særlig rapportør for religionsfrihed har besøgt i de 30 år, stillingen har eksisteret, og det er det første vestlige land, Heiner Bielefeldt besøger i sin tid på posten. Årsagen til besøget var primært det pres, som religiøse minoriteter i Danmark oplever i forbindelse med debatten om drengeomskæring.

I forlængelse af besøget udgav FN en rapport, hvori Heiner Bielefeldt understreger den danske regerings ansvar for tydeligt at tilkendegive, at religionsfriheden ikke er truet i Danmark. PDF

Henstilling fra FN’s Menneskerettighedsråd

I juni 2016 accepterede den danske regering uden forbehold en anbefaling fra FN’s Menneskerettighedsråd om ikke at forbyde eller indføre aldersbegrænsning for rituel drengeomskæring. Henstillingen blev fremsat i forbindelse med den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR).

Henstillingen lød: “A – 120.143 Refrain from banning or setting age limit on non-therapeutic circumcision of boys” og kan ses her.

Juridiske analyser

Hans Gammeltoft-Hansen, fhv. ombudsmand, professor emeritus, dr.jur.: “Religion og menneskerettigheder”:  PDF

Jacob Mchangama: Derfor skal vi ikke have et forbud mod omskæring af drenge.

Professor emerita Eva Smith vurderer, at Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed vejer tungt i spørgsmålet om drengeomskæring,

Menneskerettighedsadvokat Niels-Erik Hansen afviser, at der er juridisk belæg for at ligestille FGM og drengeomskæring her.

Forhenværende dommer Jens Smedegaard Andersen mener, at et forbud mod drengeomskæring vil være i modstrid med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Læs hans vurdering her.

Professor Lisbet Christoffersen vurderer ligeledes, at et eventuelt forbud i Danmark mod ikke-medicinsk drengeomskæring vil blive afvist af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Replik af advokat Niels-Erik Hansen, jurist, menneskerettighedsadvokat

“Umiddelbart er det utvivlsomt lovligt i Danmark at foretage omskæring af drengebørn. Det spørgsmål, der er kommet til debat, er derfor, om det ved lov skal gøres strafbart for forældre at få omskåret deres drengebørn og/eller strafbart for den, der udfører omskæringen.

Den overvejende del af omskårne drenge og mænd i den vestlige verden findes i USA, hvor man hovedsageligt begrunder omskæring med sundhedsmæssige og hygiejniske argumenter. Derudover findes der religiøst begrundet omskæring, særligt i Mellemøsten, men også andre steder, herunder i Danmark.

Hvis formålet med en fremtidig lovgivning er at kunne fængsle jødiske og muslimske forældre, der får foretaget omskæring, så vil en sådan dansk lov med sikkerhed skulle testes op imod religionsfriheden, herunder som den er formuleret i den danske Grundlov, samt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i FN’s konvention om civile og politiske rettigheder.

Dette vil dels ske i forbindelse med det lovforberedende arbejde og dels i den efterfølgende behandling ved danske og internationale domstole i forbindelse med konkrete (straffe)sager. Omvendt vil nogle sige, at vi også bør se på FN’s Børnekonvention, der tilsiger, at børn skal beskyttes mod overgreb. Hertil bemærkes, at mens konventionens ‘harmful practices’ klart omfatter omskæring af piger (FGM), så nævnes omskæring af drenge ikke i førnævnte dokument. Der findes da heller ingen af de øvrige lande, der har tiltrådt konventionen, som har valgt at straffe forældre i denne situation.

Ud over ovenstående betragtninger er der også en anden juridisk vinkel i debatten om rituel omskæring, der presser sig mere og mere på. Der ses desværre et stigende antal indlæg og læserbreve m.v., der har karakter af hetz. Det fremgår for eksempel, at omskæring skulle være det samme som at skære fingrene af sit barn, hvilket er en så usaglig anklage, at vi kommer over i antisemitisme eller islamofobi (når der samtidig tales om rituel omskæring). Her har vi ytringsfriheden på den ene side – og beskyttelsen af mindretal på den anden.”

Krænker det drengens rettigheder at blive omskåret?

For at diskutere det spørgsmål bliver man nødt til at overveje flere ting.

  • Er det skadeligt at blive omskåret? Læs hvad videnskaben siger her.
  • Giver vores frihedsrettigheder og religionsfriheden forældre lov til at vælge omskæring på drengebørns vegne? Se mere nedenfor.
  • Har minoriteter særlige rettigheder? Nogle tanker om det nederst på denne side.

Forkæmperne for et forbud mod drengeomskæring er overbeviste om, at det er en menneskeret at “have en intakt krop”. Mange henviser til Børnekonventionen:
http://www.boerneraadet.dk/media/87197/BRD_FN_Boernekonventionen.pdf

Hvis der var belæg for, at drengeomskæring gav sundhedsmæssige eller funktionsmæssige problemer, kunne man tale om en krænkelse, sådan som det er tilfældet i forbindelse med FGM (pigeomskæring). Men der er ingen sundhedsvidenskabelig evidens for, at drengeomskæring generelt er til skade for drenge og mænds sundhed og seksuelle funktionsevne.

Nogle mener, at omskæring krænker drengens ret til frit at vælge sin religion, men menneskerettighederne beskytter individers ret til at have deres religion og kultur og også at videreføre den til deres børn. Forældremyndigheden er en anerkendelse af, at forældre træffer alle beslutninger for deres umyndige børn; forældrene har også ret til at vælge, at barnet opdrages i deres tro eller kultur. Den eneste begrænsning på denne ret er, hvis noget kriminelt, sundhedsskadeligt eller uanstændigt finder sted, som det fremgår af Børnekonventionen, §14.3.

Ligeledes har barnet en grundfæstet ret til at blive opfostret i sin families kultur og religion. Børnekonventionen beskytter netop barnets ret til at vokse op i sin families kultur. Det må staten ikke blande sig i eller forsøge at hindre, og minoriteter skal i særlig grad beskyttes:

  • §14.1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.
  • §14.2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.
  • §$4.3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden eller andre menneskers grundlæggende rettigheder og friheder.
  • §30 I stater, hvor der er religiøse, kulturelle eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller bruge sit eget sprog.

Institut for Menneskerettigheder har sammenfattende sagt, at den danske stat med udgangspunkt i menneskerettighederne godt kan forbyde drengeomskæring, hvis der er bred enighed om, at det er skadeligt for barnet, men at staten ikke skal forbyde drengeomskæring baseret på menneskerettigheder, og at man må forvente, at et forbud vil blive indklaget for Menneskerettighedsdomstolen:

  • “Den mest sobre konklusion er, at Danmark ikke skal forbyde omskæring af drenge, men at Danmark kan forbyde omskæring af drenge, hvis de folkevalgte vælger at gå den vej. En politisk beslutning om at forbyde omskæring vil vække international opsigt, og der vil helt sikkert være personer, som vil klage til Menneskerettighedsdomstolen. Og der kan ikke udstedes statsgaranti for, hvordan domstolen vil se på sagen. Selv om mange debattører fremstår meget skråsikre i deres henvisninger til menneskerettighederne, så kan der ikke trækkes et svar i en menneskeretlig automat. Hvis politikerne overvejer at forbyde omskæring, vil det nok være en god idé først at få udredt trådene grundigt både ud fra et sundhedsfagligt, religiøst, etisk og juridisk perspektiv.”

Har minoriteter særlige rettigheder?

Efter 2. Verdenskrig har de europæiske lande været særligt opmærksomme på faren ved, at et lands majoritet forbyder minoriteter frit at praktisere deres kultur og religion. Majoriteten må ikke bruge sit stemmeflertal til at tvinge minoriteten til at opgive sin livsform, og staten skal udvise tolerance over for det, som mange borgere finder fremmedartet. At have lov til at gøre noget, som man selv finder betydningsfuldt, men som andre finder underligt, er en vigtig del af vores frihedsrettigheder.

Det er meget relevant i sagen om drengeomskæring. Vi har samlet et par artikler, som belyser hvordan minoritetsrettigheder, menneskerettigheder og børnerettigheder kan vejes op imod hinanden:

  • “At undersøge drengeomskæring med udgangspunkt i kønsrettigheder og børnerettigheder kan give en dybere fornemmelse for denne særlige problematik; men det bør ikke skygge for, at minoritetsrettigheder helt legitimt kan tillade en minoritet at gøre noget, som majoriteten finder uforståeligt.”

Mark Swatek-Evenstein: “Limits of Enlightenment and the Law – On the Legality of Ritual. Male Circumcision in Europe today”, Merkourios 2013 – Volume 29/Issue 77, s. 42-50.

  • “Vi skal altid omhyggeligt afbalancere respekten for individuelle værdier, interesser og selvbestemmelse med forpligtelsen til at forebygge skade og beskytte helbred. Det er særligt vigtigt i sagen om drengeomskæring, fordi sagen er følsom, angår børn og praktiseres af religiøse minoritetsgrupper, som i særlig grad risikerer at blive marginaliserede og socialt ekskluderede som følge af majoritetens handlinger.”

“Maria Kristiansen & Aziz Sheikh (2013): Legislation on male infant circumcision in Europe: a call to avoid paternalism and to promote evidence-based, patient-centred care, Global Discourse: An Interdisciplinary Journal of Current Affairs and Applied Contemporary Thought”, http://dx.doi.org/10.1080/23269995.2013.807658