Den 30. december 2020 modtog CircumInfo.dk endelig – efter yderligere en anmodning 23. december 2020 om at besvare de fremsendte spørgsmål – følgende fra DASAIMs formand, Joachim Hoffmann-Petersen: “DASAIMs bestyrelse henviser til vores mange høringssvar som findes på vores hjemmeside, her er de væsentlige dele beskrevet. Hjemmeside: www.DASAIM.dk.”
Vi noterer os ud fra svaret, at DASAIM enten ikke ønsker eller ikke er i stand til at levere dokumentation for de påstande, som selskabet som det eneste i verden fremfører vedrørende bedøvelse i forbindelse med ikke-medicinsk drengeomskæring.
18. september 2020 bragte Weekendavisen et åbent brev fra CircumInfo.dk til DASAIM med en række spørgsmål til den videnskabelige evidens i forbindelse med DASAIM’s anbefalinger omkring bedøvelse ved ikke-medicinsk drengeomskæring.
DASAIM’s svar kom 1. oktober 2020. Herunder er CircumInfo.dk’s kommentarer til svaret. Kommentarerne er – ligesom det oprindelige åbne brev – også fremsendt direkte til repræsentanter for DASAIM’s bestyrelse.
1. oktober 2020 svarede Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM) i Weekendavisen på vores åbne brev fra 18. september 2020. Vi takker DASAIM for svaret og bemærker samtidig en række forhold.
Først og fremmest bider vi mærke i, at DASAIM anfører, at der kun er yderst begrænset videnskabelig evidens for en anbefaling af generel anæstesi til ikke-medicinsk drengeomskæring.
I stedet for den foreliggende evidens tager DASAIM udgangspunkt i case-rapports (beskrivelse af usædvanlige hændelser) for at støtte sit synspunkt. Man ignorerer hermed lægevidenskabelige studier af høj kvalitet (Cochrane-studier), der netop viser det modsatte.
Vi kan ikke tolke det anderledes, end at det er DASAIM’s holdning, at lægevidenskabelig evidens generelt kan tilsidesættes, samt at cherry-picking af studier, der støtter ens holdning, er i orden. Vi finder dette ganske alvorligt, da det kan få vidtrækkende negative konsekvenser for lægevidenskaben i almindelighed.
Dernæst bemærker vi, at DASAIM undlader at forholde sig til stort set samtlige spørgsmål i vores åbne brev. Skyldes det, at DASAIM ikke har et tilfredsstillende svar på spørgsmålene?
For at få afklaring på dette genfremsætter vi vores oprindelige spørgsmål og håber denne gang på et fyldestgørende svar, der tager udgangspunkt i gældende lægevidenskabelige evidens.
– Hvilke videnskabelige studier viser, at fuld bedøvelse er overlegen i forhold til lokal bedøvelse ved ikke-medicinsk drengeomskæring? Hvad er evidensgraden af disse studier?
– Hvilke videnskabelige studier, der ikke bygger på case-reports uden evidensmæssig relevans, viser, at ved ikke-medicinsk drengeomskæring skulle sikkerheden ved lokalbedøvelse være ringere end ved brug af helbedøvelse? Og hvad er det videnskabelige argument for, at DASAIM har valgt at negligere eksisterende systematiske reviews og andre studier, der netop viser, at der ikke er sikkerhedsmæssige problemer ved gængse lokalbedøvelsesmetoder?
– Hvilke lægevidenskabelige selskaber uden for Danmark anbefaler fuld bedøvelse ved ikke-medicinsk omskæring af drenge i alderen 0-2 år?
– Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at ikke-medicinsk omskæring af mindre drengebørn foretages i lokalbedøvelse. WHO har udgivet en række guidelines om emnet. DASAIM’s formand har udtalt, at WHO’s guidelines kun er relevante for lavindkomstlande og ikke egner sig til danske forhold. Udtalelsen er faldet, på trods af at disse guidelines netop henvender sig til hele verden. Er det DASAIMs officielle holdning, at man generelt bør se bort fra WHO’s guidelines og anbefalinger?
– DASAIM har udtalt, at lægemidler til lokalbedøvelse ikke er godkendte til mindre børn. Såkaldt off-label brug af lægemidler på lægelig indikation forekommer dog som bekendt rutinemæssigt. Disse lægemidler anvendes hyppigt til lokalanæstesi ved udførelse af mindre invasive procedurer på småbørn, for eksempel til behandling af sår, på landets skadeklinikker.
Er DASAIM generelt imod off-label anvendelse af lægemidler?
Og i så fald: Hvorfor anbefaler DASAIM så i egne guidelines lægemidler til smertebehandling af småbørn, der ikke er godkendte til småbørn og slet ikke registreret som lægemidler i de administrationsformer, der er velegnede til småbørn, men skal fremskaffes som lægemiddel på særlig udleveringstilladelse?
Og hvis ikke: I hvilke tilfælde kan man acceptere off-label brug af lægemidler?