Da Dansk Sygeplejeråd (DSR) i marts 2017 offentliggjorde et nyt holdningspapir vedrørende ikke-medicinsk drengeomskæring, henvendte foreningen CircumInfo.dk sig og bad om et møde for at høre mere om DSR’s holdning og fremlægge vores syn på sagen. DSR ønskede ikke at mødes med os. I svaret på mødeanmodningen skrev næstformand Anni Pilgaard blandt andet: “DSR er vidende om data omkring dette emne og vores holdning er taget ud fra mange aspekter, herunder etik.”
Efterfølgende skrev vi nedenstående beskrivelse af forløbet, som vi opfatter det. Dette er sendt til DSR med opfordring til at kommentere og gå i dialog, men DSR har desværre valgt ikke at svare på henvendelsen.

Fra 2014 og indtil marts 2017 havde Dansk Sygeplejeråd (DSR) en holdning til ikke-medicinsk drengeomskæring, der var indsigtsfuld og velafbalanceret. DSR’s holdningspapir fra 2014, som kan læses i sin helhed nedenfor, blev udarbejdet af DSR’s Sygeplejeetisk Råd i 2014 i forlængelse af Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge fra 2013 og i lyset af den vedholdende debat om emnet.

Holdningspapiret fra 2014 bærer præg af, at de pågældende, der har udformet det, har sat sig grundigt ind i emnets kompleksitet. Udgangspunktet er de bærende principper inden for sygepleje og sundhedsfremme, og man har tydeligvis reflekteret over og anerkender de forskellige holdninger til emnet. Fordele og ulemper opridses, og tanken om et eventuelt forbud tænkes til ende med overvejelser af, hvad konsekvenserne af et forbud mod drengeomskæring kan blive.

DSR’s nye udmelding fra marts 2017 kommer i modsætning til den tidligere ikke fra DSR’s Sygeplejeetisk Råd, men er vedtaget i Hovedbestyrelsen. Den nye udmelding lægger sig særdeles tæt op ad Lægeforeningens udmelding på området fra december 2016.

Men hvordan er det gået til, at et spørgsmål, der tidligere lå i et specialiseret etisk udvalg (ligesom i Lægeforeningen) pludselig bliver overrulet af en hovedbestyrelse? Det får man et lille indblik i, når man ser, hvordan processen og den interne og eksterne pression over for Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse er foregået:

Som det fremgår af ovenstående screenshot, er det en lille gruppe kredsbestyrelsesmedlemmer i DSR, der godt hjulpet på vej af Intact Denmark og Morten Frisch har lobbyet for ændringen.

Men hvor Lægeforeningens Etiske Udvalg i det mindste har rygrad nok til at melde klart ud, at man trods den kritiske holdning til ikke-medicinsk drengeomskæring ikke anbefaler et forbud, fordi ”det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne af et forbud” ( https://circuminfo.dk/wp-content/uploads/2017/01/ugeskriftet-dk.pdf ), så putter sygeplejerskerne sig og udtrykker ikke klart, om man anbefaler et forbud eller ej.

Næstformand i DSR, Anni Pilgaard udtaler, at ”Spørgsmålet om omskæring kan ikke overlades til et barns forældre, fordi der er tale om et indgreb, der ikke kan gøres om, som både er smertefuldt og som ethvert andet kirurgisk indgreb, indebærer risiko for komplikationer.”

Denne udtalelse kan tyde på, at DSR går ind for et forbud og dermed en kriminalisering af forældre. Men direkte adspurgt om dette kardinalpunkt – anbefaler man et forbud eller ej? – undlader DSR at svare.

Tilbageholdenheden kan kun undre, for hvis man vedtog ændringen, fordi man faktisk ønsker et forbud på området, hvorfor så ikke melde klart ud? Hvis man på den anden side ikke anbefaler et forbud, bør DSR’s ledelse gøre sig klart, at det nye holdningspapir bliver udlagt som en anbefaling af et forbud af intaktivister og fremført som sådan i intaktivistisk propaganda over for befolkning og politikere. Det er måske ikke så heldigt, hvis man faktisk – ligesom Lægeforeningen – mener, at et forbud kan få negative konsekvenser.

Meget tyder på, at Dansk Sygeplejeråd, ligesom det er sket med en række andre sundhedsfaglige organisationer i de seneste år, har ladet sig forlede til at indtage en holdning til drengeomskæring, som ikke holder vand, hverken sundhedsfagligt eller etisk, men som en lille gruppe stærkt engagerede intaktivister har agiteret intenst for.

Man skal næppe forvente, at DSR trækker det nye holdningspapir tilbage og vender tilbage til det tidligere. Dertil er det interne pres nok for stort og den intaktivistiske propaganda for besnærende. Desuden ville ansigtstabet for de involverede være massivt.

Men man må forvente, at DSR som ansvarlig organisation venligt adspurgt er i stand til og villig til at udlægge sin egen tekst, så det bliver helt klart for alle, præcis hvor organisationen står i spørgsmålet om et forbud. For det forholder sig vel ikke sådan, at man ikke har overvejet spørgsmålet og konsekvenserne til bunds?

Læs mere om de sandsynlige konsekvenser af et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring her

Dansk Sygeplejeråds holdningspapir 2014-2017 kan læses i sin helhed herunder og hentes som pdf-fil her 

---

Nedenstående er den fulde og uændrede ordlyd af DSR’s Etisk Udvalgs notat vedrørende drengeomskæring, der blev udfærdiget i 2014. Nedenstående blev erstattet af en ny holdning (læs ovenfor) i marts 2017.

Notat vedrørende omskæring af drenge uden medicinsk indikation (dateret 14. februar 2014)

Baggrund:
Der har været flere indlæg vedrørende omskæring af drenge i medierne den seneste tid, og der er rettet flere henvendelser til Sygeplejeetisk Råd vedrørende omskæring af drenge. Sygeplejeetisk Råd har blandt andet derfor drøftet aspekter vedrørende omskæring af drenge, og der gøres i det følgende rede for rådets overvejelser:

Hvad ved vi:
Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2013 et notat vedrørende omskæring af drenge[1], hvori der blandt andet står:

Omskæringen kan være medicinsk eller kulturelt/religiøst begrundet. Cirka en tredjedel af mænd verden over er omskåret. Efter Sundhedsstyrelsens oplysninger er rituel omskæring ikke forbudt ved lov i nogen lande.
I Danmark registrerer man ikke et barns religiøse tilhørsforhold, når det fødes. Der findes heller ikke en selvstændig registrering af, hvor mange rituelle drengeomskæringer der foretages i Danmark. Der foreligger derfor ikke data for, hvor mange drengebørn der får foretaget rituel omskæring i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsens skøn, at antallet af rituelle omskæringer om året i Danmark ligger mellem 1000 – 2000.

Sundhedsstyrelsen modtager et par henvendelser årligt grundet mulige komplikationer til omskæring, eller at disse ikke er udført korrekt. Patientombuddet har fra 2003-2010 behandlet 20 klager over rituel omskæring. I 11 sager er der udtalt kritik; disse sager lå før Sundhedsstyrelsens vejledning i 2005. I de restende 9 sager, efter 2005, har Patientombuddet ikke udtalt kritik af lægernes faglige virke. Patientforsikringen har de sidste 17 år fået 14 anmeldelser vedrørende rituelle omskæringer af drenge, hvoraf ingen har ført til udbetaling af erstatning.

Der har fra flere sider været rejst bekymring for seksualiteten hos den voksne mand som følge af omskæring. Selv om nogle studier tyder på, at omskæring senere hen kan føre til psykologiske og seksuelle problemer, mangler der fortsat studier over langtidseffekten af omskæring på voksne mænd, herunder på deres seksualitet.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.

Det er videre Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det ud fra et sundhedsfaglig, patientsikkerhedsmæssig synspunkt kan være en fordel, at drengebørn omskæres så tidligt som muligt, da indgrebet er mindre og giver færre umiddelbare komplikationer, når det foretages i de første uger af barnets levetid.
Komplikationer til indgrebet er få. Ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger, har der ikke været alvorlige komplikationer ved rituelle drengeomskæringer foretaget af læger i Danmark. Da der er dokumenteret flere komplikationer, jo ældre barnet er, kan man overveje at stille krav om, at drengebørn, der skal omskæres ud over de første leveuger, får indgrebet foretaget på en lægeklinik eller på sygehus.

Endelig finder Sundhedsstyrelsen, at det fortsat skal være forbeholdt læger at udføre indgrebet under overholdelse af styrelsens vejledning om omskæring af drengebørn.

I Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2014[2] om omskæring af drenge fremgår det:

Omskæringer på drengebørn giver færre umiddelbare komplikationer, når det foretages i de første uger af barnets levetid. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, ud fra et sundhedsfagligt og patientsikkerhedsmæssig synspunkt, at børn, der er ældre end to måneder, får indgrebet foretaget på et lægeligt behandlingssted, hvor der kan iagttages sædvanelige praktiske og hygiejniske forhold.

Omskæring af drenge under 15 år må ikke udføres, uden at der foreligger et informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Hvis der er tale om fælles forældremyndighed, skal begge parter informeres og give samtykke til indgrebets udførelse. En ung, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til omskæring. I det omfang, et barn under 15 år er i stand til at forstå situationen, skal barnet informeres og inddrages i beslutningsprocessen vedr. indgrebet. Barnets tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.

Refleksioner vedrørende den beskrevne viden:
Sygeplejeetisk Råd hæfter sig specielt ved vejledningens beskrivelse af forholdene vedrørende komplikationer, som er færre inden for de to første uger af drengens liv. Derefter anbefaler Sundhedsstyrelsen, at drenge over to måneder får foretaget indgrebet på et lægeligt behandlingssted under praktiske og hygiejniske forhold.
Det er ikke umiddelbart synligt, hvordan disse tidsfastsættelser er fremkommet, og om der herved gives en legitim mulighed for omskæring af drenge indtil 2-måneders alderen af religiøse og kulturelle årsager.

Diskussion af forholdene vedrørende omskæring af drenge uden medicinsk indikation:
Rådet har konstateret, at det er et uhyre svært spørgsmål at behandle, så der fremkommer et entydigt svar på spørgsmålet om rituel omskæring af drenge. I dette notat er begrebet ”rituel omskæring” udtryk for omskæring, der foretages uden der foreligger medicinsk indikation, og der er således ingen værdiladning i begrebet rituel omskæring i denne sammenhæng.

Traditionelt har det danske sundhedsvæsen ikke udført operationer, der ikke var medicinsk indikeret. Det har været en del af den danske kultur med princippet om respekt for det enkelte individ og om ikke-skadevoldende adfærd over for patienter. Der er ikke tradition for at fjerne sundt væv. Det kan på denne baggrund synes åbenlyst, at rituel omskæring af drenge ikke bør finde sted.

Over for dette står samtidens forståelse for og søgen efter blandt andet retfærdighed og begrundelser for religiøse handlinger, hvilket har fremmet diskussionen af, hvorvidt det skal være legalt eller forbudt at fjerne drenges forhud.
I forhold til religiøs eller kulturel opfattelse af rituel omskæring af drenge er vi som sygeplejersker forpligtet til at respektere andres religiøse eller kulturelle overbevisninger. Herved opstår det komplekse krydsfelt for sygeplejersker, og gennem en analyse i forhold til de grundlæggende sygeplejeetiske retningslinjer, som de er foreslået i den revidere udgave må vi konstatere, at der ikke findes et rungende klart ja eller nej til rituel omskæring af drenge.

Analyse af rituel omskæring i forhold til grundlæggende sygeplejeetiske retningslinjer:
I det følgende tillader jeg mig at opstille de grundlæggende etiske principper og behandle pro et contra i et forældreperspektiv i forhold til rituel omskæring for at synliggøre kompleksiteten:

Pro rituel omskæring	Grundlæggende etiske principper	Contra rituel omskæring
Her er der tale om forældrenes valg, indtil drengen er 15 år. Forældrene kan beslutte rituel omskæring grundet religiøs eller kulturel overbevisning og eventuel frygt for udelukkelse af et fællesskab, hvis man bryder den religiøse eller kulturelle tradition for rituel omskæring.	Respekt for selvbestemmelse, det vil sige, at den enkelte patient – såfremt det er muligt – bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg.	Her er der tale om forældrenes valg, indtil drengen er 15 år. Forældrene kan beslutte sig for at udsætte en endelig stillingtagen til rituel omskæring og overlade endelig stillingtagen til drengen selv. Herved kan forældrene udsætte drengen og sig selv for udelukkelse af et fællesskab, hvis man bryder den religiøse eller kulturelle tradition for rituel omskæring.
Forældre vil altid deres børn det bedste og her er der tale om forældrenes ønske om, at drengen skal være et værdigt medlem af en bestemt religiøs eller kulturel gruppe.	Anerkendelse af værdighed, det vil sige, at den enkelte patient anses som uerstattelig og som et uendeligt værdifuldt menneske.	Forældre vil altid deres børn det bedste, og derfor vælger forældrene at drengen ikke skal omskæres.
Forældrene sætter drengens integritet højt med den forudsætning, at drengen vil være en del af den samme religion eller kultur som forældrene er. Dermed beskyttes deres værdier og mål i livet.	Hensyn til integritet, det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres.	Forældrene sætter drengens integritet højt og afventer drengens opvækst, så han selv kan tage stilling til egne værdier og mål i livet.
Forældrene vil beskytte drengen mod udstødelse eller at være anderledes i forhold til den gruppe, drengen er en del af og skal vokse op i.	Omhu for det sårbare, det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg	Forældrene vil beskytte drengen mod udstødelse eller at være anderledes i forhold til den gruppe, drengen er en del af og skal vokse op i.

Det ses tydeligt af gennemgangen, at forældre træffer valg for deres drenge med udgangspunktet at gøre det, der er bedst for drengen i den familiære sammenhæng.

Efter at have set på de grundlæggende sygeplejeetiske principper i et forældreperspektiv, er det nu tiden at se på de samme principper i et sygeplejeetisk perspektiv ved at gennemgå sygeplejerskens refleksioner, der kan opstå:

Respekt for selvbestemmelse, det vil sige, at den enkelte patient – såfremt det er muligt – bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg.
Sygeplejersken skal i alle forhold sørge for en fyldestgørende information til forældrene og her i forhold til rituel omskæring. Herefter er det forældrene, der vælger på drengens vegne, og det er sygeplejerskens opgave at støtte forældrene, når de har truffet et valg på et oplyst grundlag.
Hvis sygeplejersken forsøger at overtale forældrene til at fravælge rituel omskæring, kan der være tale om manglende respekt for andres overbevisning og religiøsitet.

Hensyn til integritet, det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres.
Her er det igen sygeplejersken opgave at give forældrene en fyldestgørende information om forholdene ved ritual omskæring. Når forældrene har truffet deres valg, er det sygeplejerskens opgave at støtte forældrene i deres valg.

Omhu for det sårbare, det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg
Også her har sygeplejersken en opgave i at give forældrene en fyldestgørende information om forholdene ved ritual omskæring. Når forældrene har truffet deres valg, er det sygeplejerskens opgave at støtte forældrene i deres valg.
I forhold til omhu for det sårbare liv kommer sygeplejersken meget nemt til at tænke i barnets perspektiv, hvor der i den danske kultur og sygeplejeprofession er tradition for at anvende det ikke skadevoldende princip og dermed afvente drengens opvækst, så han får mulighed for selv at beslutte, om han vil omskæres.

Og hvilken konklusion er Sygeplejeetisk Råd så kommet frem til?
Som det blev afsløret i indledningen er der her tale om et yderst komplekst spørgsmål, hvor der ikke kan gives et entydigt svar på spørgsmålet om rituel omskæring af drenge.

I alle disse forhold har sygeplejersken en forpligtelse til at give forældrene en fyldestgørende information om forholdene ved ritual omskæring. Når forældrene har truffet deres valg, er det sygeplejerskens opgave at støtte forældrene i deres valg.
Det kan være en udfordring for sygeplejersken at skulle rumme forældres valg, som sygeplejersken ikke er enig i af personlige årsager, men det er ikke desto mindre her, sygeplejersken skal vise sin professionalisme i forhold til forældrenes valg i den aktuelle situation.

Såfremt det antages, at rituel omskæring af drenge forbydes i Danmark, så kan det være en overvejelse værd, hvad der så vil ske. Dybest set vil gruppers udøvelse af deres religion blive gjort strafbar. Måske vil der ske en nedgang i antallet af rituelle omskæringer, men det vil næppe blive afskaffet – og man kan spørge sig selv, hvilken moralsk ret et sådant forbud vil have.

GBT

[1] http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/06jun/OmskaeringDrenge.pdf

[2] http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/20c30410-d86d-4c05-8ad4-e682323f1c1e/H%C3%B8ringsudgave%2009122013-Vejledning%20om%20omsk%C3%A6ring%20af%20drenge.pdf