New study by Morten Frisch and the Danish Statens Serum Institut finds nothing new about HIV transmission in Denmark

The study’s comparison between Denmark and sub-Saharan Africa is flawed.

Recently, the Danish epidemiologist Morten Frisch published a study in which he concludes that circumcision of boys does not reduce the risk of HIV transmission among men in Denmark.
https://link.springer.com/article/10.1007/s10654-021-00809-6
Statens Serum Institut (SSI) promotes the study and this conclusion on the Institute’s website.
https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/omskaring-beskytter-ikke-drenge-mod-sexsygdomme-senere-i-livet
There is nothing new or surprising about the fact – as found in the study – that male circumcision has no effect on HIV transmission in Denmark. There are two main reasons for this:

  1. In Denmark, according to SSI’s own figures, HIV is primarily transmitted among men who have sex with men (MSM).
    https://en.ssi.dk/surveillance-and-preparedness/surveillance-in-denmark/annual-reports-on-disease-incidence/hiv-2019
    Male circumcision has no effect on transmission of HIV among MSM.
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30879508/
    Therefore, WHO, UNAIDS etc. do not recommend male circumcision to prevent HIV among MSM.
  2. The low occurrence of HIV in Denmark makes the overall risk of contracting HIV through heterosexual transmission extremely low. (In fact, the study finds zero (0) HIV-infected circumcised Danish men in its data sample, see table 1.)

HIV transmission in sub-Saharan Africa

Whereas the low occurrence of HIV among Danish men, both circumcised and uncircumcised, is unsurprising, Morten Frisch then proceeds to generalize these findings to sub-Saharan Africa, claiming that circumcision of boys is equally without effect there.

This generalization is highly problematic because the patterns of transmission differ significantly between Denmark and sub-Saharan Africa.

In sub-Saharan Africa, the vast majority of transmission is through heterosexual contact. Against this type of transmission, male circumcision has been found to reduce the risk of transmission by app. 60% in high-risk settings. This has been shown by large, randomized trials conducted in Uganda, Kenya, and South Africa.

Since 2007, WHO has recommended male circumcision services as one of several preventive measures in the HIV-AIDS prevention programs. These programs are now implemented in 15 countries in sub-Saharan Africa which have been identified as high-risk areas, and they have contributed to a reduction in HIV transmission in recent years.

The context in Denmark

For years, Morten Frisch has been a vocal proponent of criminalization of non-medical circumcision of boys in Denmark (including a citizen proposal advocating up to 6 years of prison for parents who have their son circumcised).

We fear that Morten Frisch’s comparison between Denmark and Africa may in fact be yet another attempt to bolster his anti-circumcision agenda in Denmark.

However, sowing doubt about the African HIV-AIDS prevention programs is a hazardous strategy. Casting doubt on the validity and effectiveness of the prevention programs may potentially lead to fewer participants in these programs. In that case, the cost may ultimately be counted in human lives.

Politiken formidler fake science om drengeomskæring

18. december 2019 udgav Politiken en artikel med den tilsyneladende markante nyhed, at PEPFAR (U.S. President’s Emergency Plan for AIDS Relief) vil fjerne støtten til HIV-præventiv drengeomskæring af spæde/små drengebørn.

Navnlig to ting gør dog Politikens dækning tvivlsom:

  1. For det første er der ikke tale om en vedtaget policy fra PEPFAR’s side, men et udkast (draft), der var i høring indtil 13. december. Man kan således sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om en nyhed.
  2. For det andet fremfører Politiken ”nyheden”, som om der er tale om en overvældende stor risiko for komplikationer ved omskæring af de spæde drenge. Men det er ikke tilfældet. Når man går de faktiske tal efter (se nedenfor), viser det sig, at risikoen for komplikationer er særdeles lav. Men selv denne meget lave risiko kan et forebyggelsesprogram som PEPFAR ikke acceptere i en aldersgruppe, der ikke er i umiddelbar risikogruppe.

Den draft-rapport, som der henvises til i artiklen i Politiken ligger her. På side 171 kan man læse følgende om komplikationer:

Age Considerations:
Since VMMC (voluntary male medical circumcision) is an elective procedure, safety is the primary consideration. Complications continue to be reported more commonly among those under age 15 at VMMC, especially in infants. In an analysis of Notifiable Adverse Events reported through the PEPFAR system, 100% of glans injuries and 90% of fistulas were reported in the 10-14 age range.53 The ratio of related NAEs to circumcisions performed is five times higher in EIMC (early infant male circumcision)  (15.3 per 100,000) than in MC of young adolescents (10-14 years) (2.9/100,000), which in turn is about double the ratio in 15+ year-olds (1.6/100,000). On further review of the data, 90% of glans injuries and 66% of fistulas occurred in those 12 years old or under at the time of VMMC. While measures to prevent the use of the forceps-guided technique in those with immature anatomy have reduced the rate of glans injuries, they continue to occur in young clients.

Note 53:
Age-Specific Risk of Notifiable Adverse Events During Voluntary Medical Male Circumcision — Africa, January 2015 – June 2018, Jonas Z. Hines, Stephanie M. Davis, Heather Watts, Caroline Cooney, Anne G. Thomas, Todd J. Lucas, Valerian Kiggundu, Carlos Toledo, ICASA 2019.

Relativ vs. absolut risiko
Det er korrekt, at ifølge ovenstående citat fra PEPFAR-rapporten (draft-version) er der ca. 5 gange højere risiko for komplikationer blandt helt spæde drengebørn sammenlignet med aldersgruppen 10-14 år. Men dette er den relative risiko for komplikationer.

Med den relative risiko menes, at man sammenligner to grupper for at vurdere, hvor hyppigt en sygdom forekommer i en gruppe sammenlignet med en anden gruppe. Men dette tal siger intet om, hvor høj den reelle forekomst af sygdom er i hver af de grupper, som man sammenligner. Den reelle forekomst af sygdom i en specifik gruppe kaldes for den absolutte risiko.

(Se forklarende eksempel på forskellen mellem relativ og absolut risiko nedenfor).

Det er i denne sammenhæng helt essentielt at bemærke, at ifølge PEPFAR-rapporten er den absolutte risiko for komplikationer i de to aldersgrupper henholdsvis 15,3 tilfælde per 100,000 omskæringer (blandt spædbørn) og 2,9 tilfælde per 100.000 omskæringer (blandt 10-14 år). Den absolutte risiko for komplikationer i de to aldersgrupper er således ét tilfælde pr. 6536 omskæringer (spædbørn) og ét tilfælde pr. 34.482 omskæringer (10-14 år). Den absolutte risiko for de omtalte NAE-komplikationer blandt drengebørn, der omskæres som spæde, er således 0,015% (!)

Generalisering til Danmark
Hvis man skal generalisere disse risici til en dansk kontekst, hvor der foretages 1000-2000 ikke-medicinske drengeomskæringer årligt, vil det betyde, at man skulle omskære ca. 6536 spæde drengebørn, før man ville observere et enkelt tilfælde af komplikation. Hvis man som eksempel formoder, at samtlige af ikke-medicinske drengeomskæringer i Danmark udføres på helt spæde drengebørn (hvilket ikke er tilfældet), ville man observere et tilfælde af komplikationer i Danmark hvert 3.-6. år.

Da mange drenge i de dansk-muslimske miljøer først omskæres, når de er blevet ældre end 2-3 år, ville man formodentligt i Danmark reelt observere en NAE-skade hvert 10. eller 20. år.

Kort sagt: I Danmark vil der være tale om ekstremt sjældne skader af den type, som PEPFAR-rapporten fokuserer på.

At bruge en høj relativ risiko til at argumentere for en særlig agenda, når de absolutte risikoestimater er så lave, at de ikke har nogen klinisk relevans, er det, man kalder fake health science, idet der er tale om bevidst manipulation af videnskabelige resultater.

Politikens formidling er misvisende
På den baggrund må man konkludere, at overskriften i artiklen i Politiken – ”Risikoen for alvorlige komplikationer er for stor: Nu fjerner USA støtten til omskæring af smådrenge” – er direkte misvisende. Det er misvisende at tale om en ”stor” risiko for alvorlige komplikationer. Risikoen for komplikationer (0.015%) er faktisk så lav, at den i en dansk kontekst slet ikke vil have nogen klinisk relevans.

Der er tale om den type fordrejning af sandheden, som inden for forskning i promovering af fake health science kaldes for tweaking. Ved at fremhæve visse oplysninger og samtidig fortie andre, præsenteres et fordrejet og usandt billede af virkeligheden.

At man hos PEPFAR ikke kan acceptere en absolut risiko for komplikationer blandt spædbørn på ca. 0.015% vs 0.0029% i aldersgruppen 10-14 år skyldes, at man i de 14 afrikanske lande, hvor PEPFAR arbejder, omskærer millioner af drenge og voksne mænd, og at PEPFAR har en meget lav tolerance i forhold til risiko for komplikationer.

Derudover skal det bemærkes, at i de store afrikanske PEPFAR-omskæringsprogrammer er det formodentligt primært sundhedspersonale med kortere uddannelser – og ikke læger/kirurger – som udfører omskæringerne. Man må derfor formode, at kvaliteten af omskæringer ikke kan sammenlignes med bedste praksis i fx Danmark.

Desuden er der tale om tweaking, når Politiken ikke gør opmærksom på, at den rapport, der henvises til, er et udkast, og ikke – sådan som man får indtryk af i artiklen – en vedtaget politik fra PEPFAR’s side.

Politikens kilde sender fake science til Styrelsen for Patientsikkerhed og Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Kilden til Politikens artikel, overlæge Morten Frisch, der er ansat på Statens Serum Institut (SSI) samt tilknyttet Aalborg Universitet, har på Facebook oplyst, at han har sendt dette fordrejede billede af sandheden til Styrelsen for Patientsikkerhed, som i disse dage lægger sidste hånd på et notat om drengeomskæring i Danmark.

Morten Frisch har desuden fremsendt det til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg: https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B5/bilag/1/2129879.pdf

Statens Serum Instituts ledelse har tidligere tilkendegivet, at når Morten Frisch udtaler sig om drengeomskæring, så sker det som privatperson, ikke som repræsentant for SSI. Det samme gælder Aalborg Universitets ledelse. Derfor kan ansættelsesstederne ikke tages til indtægt for eller stilles til ansvar for rigtigheden og validiteten af de informationer, som Morten Frisch formidler om dette emne.

Resultatet er, at en statsansat forsker uhindret kan fremsende fake science til sundhedsmyndighederne med det formål at fremme sin egen politiske agenda vedrørende kriminalisering af drengeomskæring i Danmark.

Tidligere eksempler på tweaking fra Morten Frischs hånd kan blandt andet ses her og her.


Et fiktivt, men illustrativt eksempel på relativ vs. absolut risiko kunne være, at mænd til sammenligning med kvinder har 800 gange højere risiko for at falde ned under flyvning med varmluftballon. De 800 gange er den relative risiko for mænd versus kvinder. Dette høje tal lyder dramatisk og farligt, men dette tal siger intet om, hvor hyppigt at det rent faktisk forekommer, at mænd falder ned med varmluftsballon. I realiteten sker dette uhyre sjældent. Formodentlig er risikoen for, at mænd falder ned med varmluftsballon under 0.001%. Sidstnævnte risiko er den absolutte risiko. Det er altså ikke særlig farligt for mænd at flyve med varmluftsballon, selvom mænd har 800 gange højere risiko end kvinder for at falde ned.

 

Kommunikationsmedarbejder på Statens Serum Institut kalder KU-forsker for ”jøde”

Igen har en medarbejder ved Statens Serum Institut benyttet etnisk/religiøs profilering ved at udpege en forsker og debattør som ”jøde” i en debat om videnskabelig evidens i forbindelse med drengeomskæring med det formål at beklikke vedkommendes faglighed og motiver for at deltage i nævnte debat. Denne gang er afsenderen Michael Gjølbye Madsen, der er presse- og kommunikationskonsulent på Statens Serum Instituts direktionssekretariat og blandt andet har en fortid som presseansvarlig hos Sex & Samfund.

Michael Madsen vælger i en debat på Facebook at profilere Dan Meyrowitsch som ”jøde og omskåret” og i et efterfølgende opslag som ”jøde”. Se screenshots fra debatten herunder. Hele debattråden ligger her.

Dan Meyrowitsch er epidemiolog, lektor og projekt- og forskningsleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og desuden medlem af formandskredsen i CircumInfo.dk.

Tidligere har Morten Frisch, overlæge ved Statens Serum Institut, flere gange stemplet personer som blandt andet ”jøde”, ”jødisk forsker”, ”jødisk gift” og som bærer af ”et omskæringskulturelt klingende navn” i sit forsøg på at udskamme og diskvalificere forskere og andre, der arbejder med forskning og evidensbaseret forskningsformidling vedrørende drengeomskæring, se https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/ny-omskaeringsvenlig-forening-er-ikke-uhildet og https://circuminfo.dk/2017/03/

Statens Serum Instituts ledelse har ved tidligere lejligheder udtalt, at man ikke vil blande sig i, hvad SSI’s medarbejderne ytrer som privatpersoner. Det kan dog være svært at fornemme grænsen mellem kommunikationskonsulenten, der er ansat til at promovere SSI-ansattes forskning, og så privatpersonen, der tydeligvis er personligt og emotionelt engageret og måske derfor går langt over grænsen for hensigtsmæssig kommunikation og formidling.

At mærkatet ”jøde” klæbes på en forsker og debattør er under alle omstændigheder utilstedeligt. At det ovenikøbet sker få dage efter, at jøder over hele landet bogstaveligt talt har fået dette mærkat påhæftet på deres privatadresser, forekommer mildest talt tonedøvt.

 

mm1.jpg

 

mm2.jpg

 

mm3.png

Pressenævn: Ok at skrive, at Morten Frisch opfører sig uredeligt og bedriver tendentiøs og manipulerende forskningsformidling

19. juni 2018 afsagde Pressenævnet kendelse i en klagesag indbragt af læge Morten Frisch angående en kommentar af chefredaktør Martin Krasnik i Weekendavisen. I kommentaren udtrykte Martin Krasnik bekymring for, at Morten Frisch som leder af Projekt Sexus-befolkningsundersøgelsen vil tilrettelægge undersøgelsen og udnytte undersøgelsesresultaterne til at fremme sin mangeårige personlige og politiske agenda om at få indført et forbud mod drengeomskæring i Danmark.

Pressenævnet afviser samtlige Morten Frischs klagepunkter og finder, at det ligger inden for rammerne af frisprog i debatten at udtrykke den holdning, at Morten Frisch opfører sig uvederhæftigt og uredeligt, og at hans forskningsformidling er tendentiøs og manipulerende. Martin Krasnik skrev ikke, som Morten Frisch hævder i en artiklen i Information (se nedenfor), at Morten Frischs forskning er uredelig.

I afgørelsen lægger Pressenævnet blandt andet vægt på, at Morten Frisch selv benytter ”kontant” sprog i debatten. Dertil kommer Morten Frischs gentagne etnisk-religiøse profilering af forskere og andre, der er uenige med ham, blandt andet som ”jødisk forsker”, ”en redaktør med et omskæringskulturelt klingende navn”, ”en læge med samme fornavn som islams profet” m.m.

Morten Frischs krav om, at forskere skal deklarere deres religiøse og etniske baggrund, er blandt andet kommet til udtryk i Dagens Medicin. Her skrev Morten Frisch i august 2016: ”Forskere … med stærke, herunder religiøst funderede, personlige holdninger til et forskningsemne kan vælge enten at spille med åbne kort og deklarere deres interessekonflikter eller kaste sig over andre emner.”

Dette blev afvist i utvetydige vendinger af blandt andet sundhedsvidenskabelige professorer i Dagens Medicin og af den samlede videnskabelige redaktion på Ugeskrift for Læger. (Se relevante indlæg i debatten om etnisk-religiøs profilering af forskere og krav om deklarartion af religiøst tilhørsforhold her.)

I en artikel fra i Information 23. juni 2018 i forbindelse med kendelsen i Pressenævnet udtaler Morten Frisch, at han ikke har slået til lyd for etnisk og religiøs profilering af forskere med jødisk og muslimsk baggrund. Men han citeres samtidig for, at forskere skal ”spille med åbne kort” og ”deklarere alle potentielle interessekonflikter … også religiøse og politiske”. Disse indbyrdes selvmodsigende udsagn gør det svært at vide, hvad Morten Frisch egentlig mener.

Problemet ved at fremhæve forskeres etnisk-religiøse baggrund og kræve deklaration af religiøst og politisk tilhørsforhold opstår, når man dermed antyder, at forskere i bestemte tilfælde ikke stræber efter indsigt, men i stedet benytter forskningen til at fremme en særlig agenda. Det er altid legitimt at sætte spørgsmålstegn ved en videnskabelig undersøgelses resultater ud fra eksempelvis datagrundlaget eller den anvendte metode. Men det er dybt problematisk for den fri forskning og åbne videnskabelige udveksling at benytte en forskers personlige forhold til at beklikke forskerens faglige troværdighed, fordi man ikke bryder sig om de resultater, vedkommende fremlægger.

De internationale retningslinjer for deklaration af interessekonflikter omhandler primært økonomiske interesser. Det er alene Morten Frischs ide, at forskere desuden bør deklarere personlige forhold, som – hvis man skulle følge Morten Frischs tanke til ende – blandt andet kunne omfatte køn, etnicitet, nationalitet, seksuel orientering, politisk ståsted, religiøst tilhørsforhold og andre forhold, der kunne tænkes at påvirke en forskers personlige holdning til sit forskningsfelt.

Morten Frisch angiver selv i sine publikationer som interessekonflikt, at han ”har deltaget i debatter om drengeomskæring”, og senest at han er ”skeptisk” over for ikke-medicinsk drengeomskæring. Disse formuleringer skal angiveligt deklarere Morten Frischs årelange og exceptionelt energiske forbudskampagne, senest som medstiller af et borgerforslag, der har til hensigt at indføre forbud mod drengeomskæring i Danmark, et forbud, der i givet fald ville være det eneste af sin art i verden.

Det tragiske ved hele miseren er, at Morten Frisch efter hans publikationsliste at dømme er en kapabel registerforsker. Men han er også et umiskendeligt eksempel på netop det, Martin Krasnik betegner som ”en mand med en sag”. Måske er det på tide, at Morten Frisch følger sit eget råd, erkender sin stærke personlige holdning til drengeomskæring som forskningsområde og kaster sig over andre emner.

Hele Pressenævnets kendelse kan læses her

Problematikken vedrørende profilering af forskere og krav om deklaration af personlige forhold som potentielle interessekonflikter uddybes desuden her samt i dette brev til interessenterne bag Projekt Sexus